Nyttehaven er også for dig - hvis du har lyst
Det blomstrer og gror i Nyttehaven. Nyttehaven har udviklet sig til en oase, etableret, anvendt på tværs af generationer - frivillige, skolen og haveinteresserede.
Nyttehavens åbningstid er onsdage kl. 14 – 16, så Nyttehaven er også for dig - hvis du har lyst.
I det tidsrum er der frivillige haveværter til stede. Haveværternes rolle er at gøre brug af havens muligheder sammen med dig, der blot vil nyde haven over en kop kaffe, pusle om planter, eller anden aktivitet, som haven inviterer til i et hyggeligt fællesskab, så du kan bare dukke op i åbningstiden.