Kongehuset har i anledning af H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag den 15. oktober 2023 bedt alle landets kommuner om at invitere to unge fra deres kommune til deltagelse i Kongehusets Gallataffel kl. 17-22.
Nu er der sat navn på de to 18-årige Fanøborgere, som får lidt af en oplevelse, når de sammen med 194 andre 18-årige fra landets andre kommuner samt repræsentanter fra ungdomsorganisationer og unge fra sportens, kunstens og kulturens verden skal fejre prinses fødselsdag.
De heldige udtrukne - blandt fem kvindelige og to mandlige ansøgere - blev Alfred Stoye Nielsen og Clara Mathilde Nedergaard Drikkjær. De er allerede blevet kontaktet af Fanø Kommune og vil efterfølgende modtage yderligere informationer om arrangementet samt en officiel invitation fra Kongehuset.
❗ Update pr. 11.9: Da den første kvindelige kandidat, der blev udvalgt, har trukket sig, har vi ved en ny lodtrækning fundet en afløser, hvorfor navnet er ændret ❗