Lokalplan og kommuneplan
Hvis du ønsker at klage over en afgørelse i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan eller et tillæg til kommuneplanen, kan du klage til Planklagenævnet.
Hvad kan man klage over?
Du kan kun klage over retlige spørgsmål – jævnfør planlovens § 58-62. Det vil sige, at du kan klage over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Du kan derimod ikke klage over planens hensigtsmæssighed. Det er Planklagenævnet, der vurderer, om din klage omfatter et retslig spørgsmål.
Hvem kan klage?
Alle med en retlig interesse i sagens udfald kan klage jf. planlovens § 59. Derudover kan landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er at beskytte natur og miljø eller at varetage væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen, klage.
Hvordan og hvornår kan jeg klage?
Klagen skal være modtaget af Planklagenævnet senest 4 uger efter den dato, hvor den endeligt vedtagne plan er offentlig bekendtgjort. Du kan klage via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk. Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Fanø Kommune.
Det koster et gebyr at klage. Se her hvis du vil vide mere om Planklagenævnet.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg; nh@naevneneshus.dk.
Hvis du vil indbringe sagen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagelse af planen.
Afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering af lokalplan eller kommuneplan
Du kan klage til planklagenævnet over afgørelsen om, at en plan ikke skal miljøvurderes. Klagen skal være modtaget inden 4 uger efter den offentlige bekendtgørelse.
Hvad kan man klage over?
Kun retlige spørgsmål kan påklages jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen eller ikke har overholdt procedure- og kompetenceregler.
Hvem kan klage?
Alle med en retlig interesse i sagens udfald kan klage jf. planlovens § 59. Desuden kan landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er at beskytte natur og miljø eller varetage væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, klage.
Hvordan og hvornår kan jeg klage?
Klagen skal være modtaget af Planklagenævnet senest 4 uger efter den data, hvor afgørelsen er offentliggjort. Du kan klage via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk. Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Fanø Kommune.
Det koster et gebyr at klage. Se her hvis du vil vide mere om Planklagenævnet.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg; nh@naevneneshus.dk.
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse.