Gratis onlinekursus, som styrker trivsel og forebygger stress
Fanø Kommune tager nu et nyt middel i brug for at reducere og forebygge stress og mistrivsel hos borgerne.
Åben og Rolig er et tilbud for alle borgerne, som kan deltage i online-kurset. Forløbet er veldokumenteret af forskningsbaserede evalueringer og afprøvet i en lang række kommuner, regioner, uddannelser og offentlige institutioner i mere end 10 år samt anbefalet af Sundhedsstyrelsen.
Forløbet er målrettet borgere, som til tider oplever stress og pres. Det giver værktøjer til og træning i metoder, som kan sænke stress, hjælpe med at bevare overblikket og kontakten til sig selv i hverdagen og styrke trivsel, energi og livskvalitet.
Kurset består af bestå af 20 sessioner af 15-20 minutters varighed og tages via computer, telefon eller tablet, når det passer deltagernes program, som bliver guidet med små videoer, meditationer og andre værktøjer.
Målgruppe og tilmelding
For at deltage på kurserne skal du være borger i Fanø Kommune.
Interesserede borgere kan høre mere om ’Åben og Rolig’ til et introduktionsmøde onsdag d. 9. oktober kl. 20, hvor Freja Filine Petersen fra Fonden Mental Sundhed, som står bag, vil fortælle mere om forløbet.
Via nedenstående link kan du tilmelde dig ved at oprette en bruger til kurset og efterfølgende bruge licensnøglen “Fan-online”. Som borger i Fanø Kommune får du gratis adgang til kurset.