UNESCO Vadehav besøgssteder på Fanø

Hele Vadehavet omkring Fanø er kommet på UNESCOs liste over verdensarvssteder inden for naturlandskaber. Interessen for at komme ud og opleve denne verdensarv er stor, og derfor er Fanø Kommune gået i gang med et udviklingsprojekt, som skal tydeliggøre hvor det er, man får de bedste UNESCOoplevelser på Fanø.

Fanø Kommune sætter i projektet fokus på både at formidle de naturmæssige attraktioner, og samtidig forbedre faciliteterne og adgangsforholdene på de steder på Fanø, hvor man bedst kan opleve disse.

I samarbejde med Nationalpark Vadehavet, VisitFanoe og rederiet Færgen skal der dermed laves en indsats, som kan brande Fanø som en UNESCO besøgsdestination. Målet er at flere gæster skal ud og opleve naturen omkring Fanø.

Formidling på Fanøfærgerne

Et af initiativerne handler om at indrette en udstilling om Fanøs UNESCOsteder på de to Fanøfærger. Færgerne til Fanø er porten til oplevelserne på den lille ø. Og på lige fod med et museum eller en forlystelsespark, har Fanø brug for et indgangsområde til at guide og vejlede den besøgende i det der venter. Her er det således tanken, at færgerne skal indrettes til formidlingsområde for formidlingen af Fanøs naturoplevelser.

Med en årlig persontransport på 1,6 millioner hoveder kan Fanøfærgerne præstere et kæmpe besøgstal. Alle skal med færgerne for at komme til Fanø, og alle disse mennesker vil på færgerne møde det enkle budskab om tilgængelige naturkvalitetsoplevelser.

Alle Fanøs UNESCOspots er nemt tilgængelige steder med en god infrastruktur, og på færgen får man at vide, hvor man skal gå hen for at finde den. Hver af de 10 udvalgte spots indeholder en fortælling om Vadehavet som verdensarv. Helt enkelt formidlet med afsæt i udpegningsgrundlaget vedr. geologi, landskabsdynamik, tidevand, dyreliv mv..

Udstillingen på færgerne handler kun om denne natur. Budskaberne og introduktionen til verdensarven er kort og præcis. Store flotte fotos skal vise storheden i landskabet og give inspiration til at tage ud og besøge denne natur.

Med en uddybende folder i hånden vil øens mange gæster være klædt på til at møde, lærer og forstå sammenhængene i denne natur. Udstillingen kommer bl.a. til at bestå af et fototapet, plancher, tekster, folder og filmskærm.

Tidsplan

• Udstilling på færgerne er planlagt til oktober 2016.
• Stiforbedringer, bænker, skiltning mv. laves i 2017-2018.

Hvad er UNESCO Verdensnaturarv?

UNESCO udpeger både kulturhistoriske monumenter og naturlandskaber som verdensarv.

Verdensarvskonventionen fra 1972 er underskrevet af en lang række lande, der dermed har forpligtet sig på at tage vare på de helt særegne bygningsværker, miljøer og områder.

At runestenene ved Jelling er udpeget er umiddelbart nemt at forstå, når man ved, hvilken skelsættende overgang fra hedenskab til Kristendom teksten på stenene markerer på de skandinaviske folks vegne. Men hvad med Vadehavet? Der er mange imponerende og unikke fænomener i både naturen og i de gamle bymiljøer, men hvilke dele har UNESCO peget på som uerstattelige for menneskeheden og som vi bør beskytte for eftertiden? Ja, paradoksalt nok kan det siges at være naturens foranderlighed. Det mest særlige ved Vadehavets landskab er, at det stadig er under udvikling og får lov til det. Som et ganske ungt landskab med kun ca. 8-10.000 år på bagen adskiller Vadehavet sig markant fra det øvrige danske land, der har været påvirket af flere istider. Vadehavet er først opstået som landskabstype efter den seneste istids afslutning, da Nordsøen blev fyldt op med vand. Vandstanden steg frem mod Bronzealderen (ca. 1800 f.Kr.), hvor vandet populært sagt nåede den nuværende jyske kystlinje. I løbet af denne proces aflejrede havet sand og revler parallelt med kysten og påbegyndte en opfyldning af de lavvandede og tidevandspåvirkede område.

De højeste revler udviklede sig til egentlige øer, men udviklingen er ikke gået i stå. Strøm, vind og storme forandrer til stadighed landskabet, der dermed er underlagt naturens egen dynamik. En række faktorer som lave vanddybder og en stor biologisk produktion af kiselalger, muslinger og andre bunddyr skaber ideelle livsbetingelser for en lang række af dyre- og plantearter, som forekommer i antal, der selv i internationalt målestok er imponerende.

Det er disse landskabsprocesser og dette naturindhold, UNESCO har sat fokus på med sin anerkendelse.

Når Verdensarvskommiteen udpeger steder, vurderes disse ud fra en liste med ti kriterier, hvor lokaliteterne typisk lever op til nogle, men ikke alle kriterier. For Vadehavets vedkommende er det de sidste fire kriterier (7-10), der resulterede i udpegningen:

7) Det skal indeholde enestående naturfænomener eller exceptionelt naturskønne områder eller områder af æstetisk betydning.

8) Det skal være et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, og inkludere et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer….

9) Det skal have særlige eksempler på betydningsfulde i gangværende økologiske og biologiske processer i evolutionen og udviklingen af økosystemer på land, i ferskvand, ved kyster og i havet samt plante- og dyresamfund.

10) Det skal indeholde de vigtigste og mest signifikante naturlige levesteder for bevaring på stedet af biologisk mangfoldighed, herunder levesteder for truede arter, der har særlig universel betydning ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt.

Projektbeskrivelse UNESCO på Fanø