Demens

Går du med en mistanke om, at du eller en af dine pårørende har en demenssygdom, er det væsentligt at du får det undersøgt ved din praktiserende læge.
I nogen tilfælde er der ikke nødvendigvis tale om demens, men derimod om andre sygdomme, som kan behandles.

De mest almindelige symptomer på demens er:

• Svækket hukommelse
• Besvær med at udføre velkendte opgaver
• Problemer med sproget
• Manglende orientering i tid og sted
• Dårlig eller nedsat dømmekraft
• Problemer med at tænke abstrakt
• Lægger ting forkerte steder
• Forandringer i humør og adfærd
• Ændringer i personlighed
• Manglende initiativ

Ovenstående er Alzheimerforeningens bud på de 10 hyppigste advarselstegn for demens. Du kan læse meget mere om symptomerne her (åbner i nyt vindue).

Hvis lægen vurderer, at der er symptomer på en demenssygdom, er det væsentligt, at du bliver udredt.
Nogle demenssygdomme kan behandles med medicin. Behandlingen kan ikke helbrede, men forsinke sygdommens symptomer.

Man ved, at fysisk aktivitet kan have en positiv virkning på sygdomssymptomerne. Træning af sociale og funktionsmæssige færdigheder er også med til, at vedligeholde ens funktionsniveau i længere tid.

Støtte i forbindelse med udredning af sygdommen og opstart af behandling

• Information og rådgivning om sygdommen
• ​​Information og rådgivning om Fanø Kommunes tilbud til borgere med demenssygdom og deres pårørende

Demenskoordinator: Laila Matras på tlf 76 66 08 77

Fanø kommune er en demensvenlig kommune, der understøtter mennesker med demens, så de kan leve et værdigt og trygt liv uanset om de bor på Plejehjem eller i eget hjem, og hvor de er i sygdomsforløbet.

At være en demensvenlig kommune betyder at civilsamfundet inkluderes i arbejdet med, at borgere med demenssygdom kan færdes trygt og fortsat føle sig inkluderet på trods af demenssygdom.

At være en demensvenlig kommune betyder også, at der stilles krav til de medarbejdere, der i hverdagen arbejder med borgere med demenssygdom og deres pårørende. Dette arbejde tager afsæt i følgende værdier:

• Helhedsorienterede løsninger og samskabelse
• Tværfaglig viden og koordinerede forløb
• Tidlig opsporing og forebyggelse

I Helhedsplejen og på Fanø Plejecenter arbejdes der efter metoderne i personcentreret omsorg. (se senere afsnit)

Der skabes plads i hverdagen til fælles tværfaglige refleksioner i de faste teams om, hvordan man bedst kan støtte og bidrage til trivsel for det enkelt menneske.

Der afholdes ugentlige triagemøder, hvor borgere, der er visiteret til helhedspleje eller bor på Fanø Plejecenter og som viser tidlige tegn på mistrivsel eller sygdom drøftes. Herefter udarbejdes der handleplaner, som der løbende følges op på. 

I Fanø kommune er der en gruppe af frivillige, der passioneret arbejder for personer med demenssygdom og deres pårørende.

I Demensfællesskabet sidder:

• Hans-Jacob Haga repræsentant fra Plejecenterrådet/Pårørenderådet.
• Kamma Kock repræsentant fra Ældre Sagen
• Sven Burkall repræsentant fra Handelsstandsforeningen
• Jo Søndergaard Madsen
• Karen og Henning Jeppesen
• Lars Lykkedegn
• Gerda Lauridsen
• Laila Martas Demenskoordinator
• Herdis Gregersen Udviklings- og uddannelseskoordinator

Demensfællesskabet arbejder bl.a. med:

• Information til borgere i Fanø kommune om demens.
• Forbedre forholdene for borgere med demenssygdom og deres pårørende.  F.eks er der
  • etableret en pårørendegruppe i samarbejde med præsterne ved Fanø Kirker. Se mere på kirkernes hjemmeside: www.kirkernepaafano.dk.
  • etableret en gruppe af ”hyggespredere” er giver stjernestunder til beboere på Fanø plejecenter, der har sparsomme relationer til andre.
  • Afholdt borgermøde om ”Pårørendebelastning” i samarbejde med Esbjerg og Varde kommuner.
• At sætte fokus på demens uge 19 (Demensugen) via forskellige aktiviteter.
• Afholde hygge arrangementer for personer med demenssygdom og deres pårørende med socialt samvær, sang/fortællinger og lidt godt til maven og ganen.

         Nogle personer i Demensfællesskabet er uddannet demensveninstruktører og arbejder på at udbrede kendskabet til demens, og hvordan man kan være demensvenlig, når man møder en borger med demens eller anden kognitiv svækkelse i bybilledet, i en butik eller i en forening.

Nogle personer i Demensfællesskabet deltager på de årlige Frivillig konferencer arrangeret af Alzheimerforeningen og på on-line netværksmøder.

I foråret 2024 modtog Jo Søndergaard Madsen og Sven Burkall fra Fanø Kommune prisen som årets demensvenner af Alzheimerforeningen.

At være Demensven er først og fremmest en tilkendegivelse om, at man bakker op om mennesker med demens og at man gerne vil være med til at udbrede viden og nedbryde tabuer om demens. Du forpligter dig ikke til noget.

Du tilmelder dig som demensven her (åbner i nyt vindue)

Fanø kommune har et træningstilbud til dig, der er ramt af sygdommen demens. 

Dette tilbud er til dig, som:

• Lige har fået konstateret en demens sygdom
• Har en demenssygdom i tidlig stadie
• Bor hjemme og er selvhjulpen

Træningen vil bestå af mental og fysisk træning og kan også foregå i naturen.
Det er gratis at deltage og du behøver ingen henvisning fra lægen.

Værd at vide om træningen

Fysisk træning kan være med til at udskyde demenssymptomerne.
Som deltager, vil du i samvær med andre, have mulighed for at blive styrket fysisk og mentalt til at klare hverdagen med en demenssygdom. 
Træningen foregår på hold, 2 gange om ugen, tirsdag og torsdag kl. 12.15 - 14.00. Vi træner i træningslokalet i Sundhedshuset, Vestervejen 1.

Du træner på hold med en fysioterapeut og en ergoterapeut:

• Vi træner med moderat til høj intensitet og indlagte pauser
• Træningen er en kombination af bevægelighedstræning for kroppens led og muskler, balance og koordination, styrke- og konditionstræning. Derudover er små seancer, hvor hjernen udfordres med hukommelses- og sansetræning.
• Der bliver lagt vægt på det sociale, og at vi har det sjovt.
• Efter hver træning, er der kaffe/the og vand, hvor vi i fællesskab snakker om dagens træning og meget andet.

Vi evaluerer løbende forløbet i samarbejde med dig og evt. pårørende.
For at opnå mest mulig effekt af træningen, skal du forvente at få sved på panden og øget puls. Træningen bliver tilpasset dig og dine særlige behov.

Dette tilbydes i 7 uger både forår og efterår sammen med fysisk træning, hvor mødetiderne er ændret til kl. 12:15 – 14:30

CST også kaldet hjernefitness får vi sat ”hjernen i gang” med udfordringer og oplevelser, der stimulerer tænkning og sprog

• Grundforløb i CST – 14 sessioner
• Hver session følger en fast struktur og har et særligt tema
• To sessioner pr. uge i syv uger
• Varighed ca. 60 min pr. Session
• Fast gruppe med seks-otte deltagere med demens og to CST-gruppeledere/fagpersoner

Værd at vide om CST

Det teoretiske grundlag for metoden er, at alsidige aktiviteter og et positivt og tilpas udfordrende læringsmiljø for deltagerne stimulerer flere af hjernens funktioner samtidig.

Dermed kan CST medvirke til at vedligeholde og styrke hjernens netværk, som danner grundlag for kognitive funktioner og det generelle funktionsniveau hos mennesker med demens.

Ved CST arbejder man struktureret med at styrke kognitive og sociale funktioner. Metoden er udviklet til mennesker med demens i let til moderat stadie, og forskning viser, at metoden bl.a. styrker livskvaliteten.

Erindringsdans er for alle

På Fanø Plejecenter danser vi erindringsdans. Det har vi gjort siden 2016.

Selvom Erindringsdans er særligt målrettet demensramte på plejecentre er alle er velkomne - mænd som kvinder.

Vi danser på Fanø Plejecenter og der er ingen krav til dansekvalifikationer. Blot at du har lyst til at danse og opleve, hvad musikken og dansen skaber.

Vi danser 1 time i vintersæsonen hver 2. uge.

Læs mere om tid og sted under erindringsdans Fanø Plejecenter og under Erindringsdans.

Hvorfor erindringsdans?
Erindringsdans er en stor succes og skyldes i høj grad dansens positive effekt på de demensramtes hukommelse og motoriske færdigheder

- Mennesker med en demenssygdom har ofte en relativ god hukommelse for episoder der ligger tilbage i tiden, ligesom bevægelser som eksempelvis dansetrin kan blive hængende i hukommelsen. Med musikken og trinene, kan Erindringsdans åbne op for gode minder, og give demente en succesfuld oplevelse i socialt samvær med andre, fortæller sygeplejerske, Susanne Rishøj, der startede udviklingen af erindringsdans i 2008.

Erindringsdans tager udgangspunkt i reminiscensmetoden, der systematisk anvender minder og erindringer, som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens. Erindringsdans er således en aktivitet, der styrker sociale relationer mellem beboere, personale, pårørende og frivillige.

Læs mere om projektet på www.alzheimer.dk/erindringsdans

I Fanø Kommune foregår kontinuerlig kompetenceudvikling af pleje- og omsorgsmedarbejderne og de sundhedsfaglige medarbejdere.

Det foregår f.eks. ved:

• Udpegning af interne demensvejledere, som er faglige ressourcepersoner, der støtter og vejleder deres kollegaer
• Intern kompetenceudvikling via e-læringsplatforme
• Deltagelse i projekter. Eks Nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens og DISAM projektet: ”Det inkluderende samfund”
• Deltagelse i årlige ”Demenscamp” faciliteret af Demensalliancen
• Efteruddannelse og videreuddannelse.

Under udarbejdelse

Under udarbejdelse.

Fanø Plejecenter er tage i brug i 1977 og dermed næsten 50 år gammelt.

Bygningerne er fra en tid, hvor man ikke tænkte i demensvenlig indretning.

Der er løbende gennem årene sket ændringer og ombygninger med henblik på at optimere de fysiske rammer, så de bedst muligt tilgodeser beboernes behov for tryghed og overskuelighed.

Bl.a. har Fanø Kommune har med hjælp fra puljemidler fra Sundheds- og ældreministeriet i 2017 fået indrettet fællesarealerne på Fanø Plejecenter, så der så vidt muligt skabes tryghed og trivsel for beboere med demens på Fanø Plejecenter.

Der er en proces i gang med tilblivelse af ”fremtidens plejecenter”, som er en omfattende ombygning af og tilbygning til de eksisterende bygninger.

Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvornår selv byggeriet sættes i gang.

I de indledende beskrivelser i helhedsplanen for ”Fremtidens plejecenter” er der i høj grad taget højde for, at fremtidens beboere vil blive tilgodeset med demensvenlig omgivelser.

Nyttehaven er en oase, etableret, anvendt på tværs af generationer - frivillige, skolen og haveinteresserede. 

Nyttehaven er bl.a. henvendt til borgere med demens som aflastning af pårørende.

Læs mere om Nyttehaven her

I Sundhed og Omsorg arbejdes der med Personcentreret omsorg, som er en tilgang, der sætter den enkelte person – ikke sygdommen – i centrum for plejen.

Personcentreret omsorg bygger på respekt for det enkelte menneskes livshistorie, værdier, behov og præferencer.

Målet er at personen bevarer sin identitet og værdighed, selv når demenssygdommen fører til kognitiv svækkelse.

En grundværdi i personcentreret omsorg er, at alle mennesker har behov for kærlighed, tilknytning, identitet og meningsfulde relationer.

Medarbejderne i Sundhed og Omsorg bliver løbende undervist i følgende fire metoder, som er centrale i demensomsorgen:

Kitwoods Blomst

Kitwoods blomst illustrerer fem psykologiske behov hos mennesker med demens:

Kærlighed, Tilknytning, Identitet, Meningsfuld beskæftigelse og Inklusion

Modellen bruges til at sikre, at omsorgen understøtter disse behov.

Isbjergmodellen

Isbjergmodellen viser, at adfærd kun er toppen af isbjerget. Under overfladen findes følelser

og behov som smerte, angst og ensomhed. Modellen hjælper med at forstå og reagere på

årsagen bag adfærden frem for blot at håndtere symptomer.

Demensligningen

Demensligningen forklarer adfærd som et resultat af flere faktorer:

Adfærd = Person + Livshistorie + Helbred + Miljø + Relationer

Den understreger, at adfærd er meningsfuld og påvirket af mange forhold.

Perspektivskifte

Perspektivskifte handler om at sætte sig i den andens sted og forstå verden, som personen

med demens oplever den. Det fremmer empati og hjælper med at tilpasse omsorgen, så den

opleves tryg og meningsfuld.