Alle landets kommuner er forpligtet til at udarbejde en værdighedspolitik. Også på Fanø er det tid til at genopfriske vores senior- og værdighedspolitik.
På et velbesøgt møde deltog borgere, repræsentanter fra senior- og handicaprådet, politikere samt fagpersoner fra sundhedsområdet med stort engagement.
Fanø Kommune takker for det flotte fremmøde, det store engagement og ikke mindst de mange værdifulde input til den kommende senior- og værdighedspolitik. Forvaltningen er gået i gang med at skrive politikken, som forventes at blive politisk behandlet i løbet af foråret. Senior- og handicaprådet vil modtage materialet til orientering.
Mødet tog udgangspunkt i de syv temaer fra bekendtgørelse om værdighedspolitikker, og opsummerende havde deltagerne følgende input til de syv temaer:
Livskvalitet.
- Selvbestemmelse – vi skal bevare det hele menneske
- Et godt socialt netværk – ”Mødestedet” er et værdifuldt sted for rigtig mange. Også fokus på åbne, små fællesskaber til dem der foretrækker det
Selvbestemmelse
- ”Du bestemmer selv”
- Gennemgående kontaktperson i mødet med behandling, plejebehov etc. så man ikke skal ”starte forfra hver gang”
- Hjælp til at opretholde selvbestemmelse f.eks. økonomi, digitalisering
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
- Information og kommunikation skal i fokus
- ”Harmoni og godt samarbejde giver den bedste pleje” – en dygtig ledelse og medarbejdere der trives er afgørende.
- Alle personalegrupper skal løbende opkvalificeres
Mad og ernæring
- Det sociale aspekt er meget vigtigt – både for hjemmeboende og dem på plejecenteret
- Overveje spisefællesskaber – mulighederne er mange - fysisk sammen men også virtuelt
- Der skal være tid og ressourcer til at mødes omkring måltidet
- Valgmuligheder
En værdig død
- De ”sidste ønsker” skal siges i god tid. Indsamling af viden skal systematiseres, og gøres lettilgængelig for personalet
- Ingen skal dø alene – overveje vågekoner igen
Pårørende
- De pårørende er uundværlige og skal inddrages
- De pårørende skal oplyses om de muligheder der er
- Flere timer til demenskonsulenten
Bekæmpelse af ensomhed
- Fokus på reklamation af de mange tilbud der er – det skal udbredes
- Fokus på mangfoldighed i tilbud
- Mødestedet er et af mange vigtige steder