Er du klar til at møde en 2 minus 1 vej?
Fanø Kommune har lavet Vestervejen i Nordby og Sønderho Strandvej i Sønderho til 2 minus 1 veje.
Bliv klogere på, hvordan du kører på vejen. Se Vejdirektoratets film her:
Fanø Kommune har lavet Vestervejen i Nordby og Sønderho Strandvej i Sønderho til 2 minus 1 veje.
Bliv klogere på, hvordan du kører på vejen. Se Vejdirektoratets film her:
På en 2 minus 1-vej er der kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger, og vejtypen bruges derfor kun på veje med begrænset trafik, og hvor hastigheden er lav. Fartgrænsen vil ligge mellem 30 og 60 km/t.
Kør midt på vejen og træk kun ud på kantbanen, hvis der er modkørende bilister.
- Sæt farten lidt ned, træk ind på midten af vejen og hold ekstra øje med modkørende og bløde trafikanter, når man kommer til en to minus en-vej.
Det er kun, når der kommer modkørende biler, at man – med forsigtighed – kan trække ind over den brede stribe.
Hensigten med designet med den smalle bane er intuitivt at få farten ned – foruden at der er skiltet med en fartgrænse væsentlig under 80 km/t.
Er der samtidig fodgængere eller cyklister i ens side af vejen, må man desuden stoppe op. Det kan også være nødvendigt, hvis der på én gang er bløde trafikanter i begge sider, da man som bilist ellers kan risikere at komme for tæt på gående eller cyklende.
2 minus 1-veje bruges for at skabe bedre forhold for bløde trafikanter og sænke farten på steder, hvor det ikke er muligt eller økonomisk realistisk at udvide vejen eller anlægge fortov og cykelsti.