Gå til hovedindhold

Vejadgang

Find ud af hvordan du søger om ny indkørsel eller udvidelse af eksisterende indkørsel her.

Indhold

    Hvis du ønsker at etablere en ny indkørsel til din grund – eller udvide en eksisterende – skal du have tilladelse fra Fanø Kommune. Dette gælder både ved adgang til offentlige veje og private fællesveje.

    Kommunen fungerer som vejmyndighed og skal derfor altid godkende nye eller ændrede vejadgange.

    Når du ønsker at etablere eller udvide en indkørsel, gælder der en række generelle krav:

    • Der gives som udgangspunkt kun tilladelse til én indkørsel pr. matrikel.
    • Hvis der etableres en ny indkørsel, skal en eksisterende indkørsel nedlægges.
    • Der gives normalt kun tilladelse til:
      • en enkelt indkørsel på ca. 3 meters bredde, eller
      • en dobbelt indkørsel på ca. 5 meters bredde.
    • Plads til flere biler skal skabes på egen grund, ikke ved at udvide indkørslen yderligere.
    • Indkørslen skal placeres med passende afstand til fx lygtepæle og el-skabe for at undgå risiko for påkørsel.
    • Du skal selv undersøge, om der er servitutter eller krav i en lokalplan, der begrænser placeringen.
    • Den nye indkørsel skal udføres i en stil og udformning, der passer til de øvrige indkørsler på vejen.

    Alt arbejde i forbindelse med etablering eller udvidelse af en indkørsel – også på offentlige veje og private fællesveje – betales og udføres af grundejeren selv.

    Du skal sende din ansøgning til raadhuset@fanoe.dk.

    Din ansøgning skal indeholde:

    1. Adresse og matrikelnummer på ejendommen.
    2. Skitsetegning, hvor følgende fremgår:
      • hvor indkørslen ønskes placeret
      • mål i forhold til skel, nabo eller faste genstande
      • ønsket bredde/længde på indkørslen
    3. Fuldmagt, hvis ansøgningen sendes af en anden end grundejeren.
    4. Oplysning om eksisterende indkørsel, hvis den skal nedlægges.

    Kontakt

    Teknisk forvaltning