Gruppeforløb for børn og unge med bekymringer, frygt og mild angst.
BeCool er et gratis angsthåndterings-gruppeforløb for børn og unge i alderen 7-19 år og deres forældre.
Forløbet er lavet til børn og unge, der har udfordringer med angst og bekymringer. Man vil under forløbet få konkret viden om angst samt strategier og redskaber til at håndtere angsten og bekymringer i hverdagen.
Det er en forudsætning for at deltage på holdet, at en eller flere forældre kan deltage i forløbet, da det er børnene og forældrene, der selv bliver eksperter i, hvad der hjælper dem og hvilke strategier, de kan bruge i deres hverdag.
Børnene/de unge får mulighed for at møde andre med lignende vanskeligheder og forældrene får mulighed for at udveksle erfaringer og råd med de andre forældre.
Der vil være op til seks familier på et forløb og to gruppeledere. Vi vil forsøge at opdele grupperne efter alder.
Inden indskrivning i gruppeforløbet vil der være en forsamtale, hvor vi sammen vurderer om et BeCool forløb er det rette for barnet/den unge.
Hvor?
Gruppeforløbet vil finde sted på Fanø Rådhus, Skolevej 5-7
Hvornår?
Tirsdage kl 15.30-17.30
Hvor længe?
Hvert forløb består af fem sessioner, så forløbet strækker sig derfor over fem uger – kan dog blive udskudt ved ferie/helligdage eller lignende.
Hvis du ønsker at tilmelde dit barn gruppeforløbet eller har spørgsmål, kan du kontakte Fanø Kommune på tlf: 21 52 46 04 / 51835154 eller mail bgsoit@fanoe.dk / bgsoslj@fanoe.dk