Gågader lukker for trafik i sommerperiode
I Nordby og i Sønderho bliver der etableret gågader i sommerperioden. Læs mere her.
Hovedgaden og Sønder Land blive ændret til gågade, og lukker for motorkøretøjer og cyklister.
Gågade i Hovedgaden, Nordby
Fra den 1. juli til 31. august ændres en del af Hovedgaden til gågade i tidsrummet 11.00 – 18.00.
Fra Store Slippe til Niels Engersvej vil Hovedgaden være lukket for motorkøretøjer og cyklister.
Udvidelse af gågade i Hovedgaden, Nordby i forbindelse med Late Night
Alle onsdage i uge 27-31 mellem kl. 18 og kl. 22.
Fra Færgevej til Kastanjevej vil Hovedgaden være lukket for motorkøretøjer og cyklister.
Gågade i Sønder Land, Sønderho
Fra den 1. juni til den 30. september ændres en del af Sønder Land til gågade i tidsrummet 11.00 - 22.00.
Fra Landevejen ved Café Nana's Stue til Søndertoft ved Kromann's Hotel vil der være lukket for bilister og cyklister.
Køretilladelser
Der kan udstedes kørselstilladelser til grundejere, som har direkte adgang til matriklen via gågaden, og til personer eller virksomheder med særlige behov.
Skriftlig ansøgning med oplysning om CVR/CPR-nr. og navn, adresse, bilens registreringsnummer samt kørselsbehovet sendes til teknisk@fanoe.dk
Tilladelsen sendes via mail. Tilladelsen skal udskrives og lægges synligt i bilens forrude.