LAG Fanø-Varde er en forening under Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020. Foreningen ønsker at bidrage til, at området til stadighed udvikles og at det gode liv kan leves i vores byer, landsbyer og landdistrikter. Dette gør foreningen konkret ved at støtte projekter, der lever op til målene i foreningens udviklingsstrategi. LAG Fanø-Varde har ca. 2,3 mio. kr. til uddeling om året. Læs mere på foreningens hjemmeside.