Hvordan skal Fanøs fremtid se ud?
Det vil Fanø Kommune gerne høre din mening om. Derfor inviteres alle borgere til et fremtids-dialogmøde:
Onsdag den 20. september 2023 kl. 18.30-20.30 på Fanø Skole.Vi serverer kaffe med lidt sødt fra Rudbecks.
Fanøs politikere skal i starten af 2024 vedtage en ny kommuneplanstrategi. Planstrategien sætter overordnede mål for Fanøs fremtid og retningen for det, vi som kommune skal arbejde med de næste fire år.
Fanø Kommune vil gerne benytte muligheden for at høre borgernes tanker for, hvad der er det gode liv på Fanø, og hvad der kunne være gode løsninger ift. f.eks. indkøb, infrastruktur, daginstitutioner og studieboliger.
Alle er velkomne, og du behøver ikke vide noget særligt om planlægning eller planstrategiens temaer for at deltage. På mødet kan du besøge en række temastande og byde ind med dine idéer, forslag og dit lokalkendskab om Fanø, og vær med til at forme Fanøs fremtid.
Af hensyn til forplejning skal vi have din tilmelding senest mandag d. 18. september via: www.fanoe.dk/kps2023
Har du spørgsmål til dialogmødet, kan du skrive til raadhuset@fanoe.dk.