Der bliver fest på Fanø, når Dronning Margrethe onsdag den 1. september besøger Danmarks skønneste ø!
Der er bestilt godt vejr hos vejrguderne, de fem blomsterbørn øver at bukke og neje på livet løs og de steder, hvor Dronningen skal på besøg finpudses de sidste detaljer.
Ikke alle er så heldige at komme helt tæt på Dronningen, men alle er alligevel inviteret med til at tage del i den fest, som Majestætens besøg på Fanø forhåbentlig bliver.
Se her hvor du kan opleve Dronningen i løbet af dagen og læs her om hendes spændende program på Fanø.
Og husk: Er du den heldige ejer af en flagstang, så bak op om festen ved at hejse flaget!