Vandløb og grøfter

Følgende vandløb, grøfter mm. skal vedligeholdes:

Vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger, dræn, samt søer, damme og andre lignende indvande, hvor der er afløb.

Vær opmærksom på, at man har pligt til at modtage vand fra højere beliggende ejendomme. Man må altså ikke blokere dræn eller opstemme grøfter, så vandet fra andre ejendomme ikke kan komme videre.

Det kan være ansvarspådragende, ikke at vedligeholde vandløbet og sikre vandets frie løb.

Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne.

Det betyder, at hver enkelt bredejer er ansvarlig for at vedligeholde alle private vandløb på egen ejendom – det vil sige både at udføre og at betale for arbejdet med vedligeholdelse.

Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør i samme beliggenhed og koter og med samme diameter betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen.

Alle vandløb skal vedligeholdes, så skikkelse og vandføringsevne ikke ændres.

Åbne vandløb:  

For åbne vandløb gælder, at grødevæksten kan begrænses ved grødeskæring, og aflejret materiale som slam og sand kan opgraves. Det er således ikke tilladt at grave i fast bund i vandløbet for at gøre det dybere eller bredere. Det betragtes som en regulering, der skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Hvis vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller er højt målsat med en A eller B målsætning, skal vedligeholdelsen udføres, så der tages størst mulig hensyn til miljøet i vandløbet. Der skal bl.a. efterlades grøde i selve vandløbet, og kanterne bør ikke slås. Hvis du er i tvivl om miljøforholdene i dit vandløb, bør du indhente oplysningerne hos vandløbsmyndigheden, inden du starter vedligeholdelsen.

Der er også mulighed for at plante skyggegivende træer på vandløbets bredder.

Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, som vandløbet munder ud i.

Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, skal fjernes, så det ikke føres videre til skade for vandløbet eller for det vandområde, som vandløbet munder ud i.

Rørlagte vandløb:  

Vedligeholdelse af rørlagte vandløb omfatter bl.a. udskiftning af rør, tømning af brønde, spuling, rodskæring m.v.

Du skal sørge for at få rørledningerne spulet, rødderne skåret væk eller ødelagte rør skiftet ud. Når du spuler dine rørledninger, sender du sandet videre til din nabo. Du bør derfor sørge for at tage sandet op fra både rørledninger og åbne vandløb efter spulingerne.

Ved vedligeholdelsen skal det sikres, at røret bevarer sin evne til at aflede vand, så det vand, der modtages på egen ejendom, kan bringes videre uden problemer for en selv eller for opstrøms beliggende bredejere.

Hvis det viser sig nødvendigt helt eller delvist at udskifte (omlægge) rørene i et rørlagt vandløb, kan det foretages med rør af samme dimension, som placeres nøjagtig samme sted som de oprindelige, samtidig med, at der ikke ledes mere vand til røret end tidligere. Udskiftningen betragtes som vedligeholdelse og kan umiddelbart udføres uden forudgående godkendelse.  

Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og / eller anden diameter er at betragte som regulering, der skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Udgifterne fordeles blandt de involverede bredejere, som har nytte og gavn af reguleringen.

Nær rørlagte strækninger må ingen foretage beplantning, så der er fare for, at rørledningen beskadiges eller tilstoppes.

Tilslutning til rørlagte vandløb kræver normalt en tilladelse til medbenyttelse fra vandløbsmyndigheden. Her kan der blive tale om, at den nye medbenytter skal betale til rørledningens fremtidige vedligeholdelse.

Mangelfuld vedligeholdelse kan medføre erstatningspligt.

Skader skal kunne henføres til den manglende eller dårlige vedligeholdelse af vandløbene.

Krav om erstatning kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden (offentlige vandløb). Taksationsmyndigheden er en ankeinstans, der træffer afgørelse om erstatningens størrelse, når parterne ikke kan blive enige derom.

OBS: Den der søger en erstatning indbringer selv sagen for myndigheden.

Som det første skal du tale med den bredejer, som du tror, er årsagen til problemerne med afvandingen på grund af mangelfuld vedligeholdelse.

Først når det ikke er muligt at løse problemerne selv eller sammen med bredejeren, er der mulighed for at rejse en vandløbssag hos vandløbsmyndigheden, Esbjerg Kommune.

Alle vandløb – også private vandløb – er beregnet til at kunne tage bestemte mængder vand. Kommer der mere vand, end der kan være i vandløbene, vil der komme oversvømmelser.

Der er flere forhold som kan medføre oversvømmelser:

• Store mængder vand fra kraftig regn eller fra tøbrud eller manglende vedligeholdelse af vandløbet
• Hvis jordoverfladen er frossen, kan vandet ikke trænge ned til rørledningen eller drænet, men vil blive liggende på oven på jorden
• Hvis et rørlagt vandløb eller et dræn bliver stoppet til eller falder sammen, kan vandet ikke trække væk
• Hvis et åbent vandløb er fuld af planter (grøde), vil det tage længere tid end normalt, før vandet kan trække væk.

Vandet løber væk, når der er blevet plads i vandløbene. Hvis rørlagte vandløb og dræn er stoppet til, kan det tage lang tid, før vandet løber væk.

Er der mere vand end hvad der kan være i vandløbene, vil vandet løbe oven på jorden. Vandet vil løbe ned ad bakke – og det har det lov til.

Det betyder, at alle har pligt til at finde sig i, at der i perioder med meget vand kan løbe vand oven på jorden fra en ejendom til en anden ejendom.

Det betyder også, at ingen har ret til at kræve, at alt vand straks skal være i vandløb eller dræn. Hvis dine åbne og rørlagte vandløb og dræn er i orden, kan ingen kræve erstatning for det vand, der løber ned ad bakke.

En af de vigtigste regler i vandløbsloven er, at alle har pligt til at vedligeholde alle slags vandløb – både åbne og rørlagte vandløb, gravede kanaler og dræn – på deres egen ejendom. For offentlige vandløb har vandløbsmyndigheden påtaget sig denne pligt for grundejerne.

Du har altså kun pligt til at vedligeholde private vandløb og dræn på din egen ejendom. Denne pligt skal du til gengæld tage alvorligt.

Hvis du ikke vedligeholder dine vandløb, kan dine naboer få skader og du kan komme til at betale erstatning for skaderne.

De vandmængder, du har ret til at aflede, er netop de vandmængder, som kan være i de eksisterende vandløb og dræn. Hverken mere eller mindre.

Du har ikke ret til at lave nye tilledninger til rørlagte vandløb og dræn, uden at du har fået en tilladelse. Du kan komme til at genere andre, så de ikke kan komme af med de mængder vand, som de plejer at kunne komme af med.

Nogle af vandløbslovens funktioner er at løse konflikter mellem grundejere om vandløbens brug og vedligeholdelse. Konflikterne bunder ofte i spørgsmål om, hvorvidt der er sket ændringer i vandføringen.

Vandløbsloven indeholder således udførlige beskrivelser af:

• Vedligeholdelse af alle vandløb - uanset deres klassifikation

• De enkelte bredejeres pligter og rettigheder

Vandløbsloven indeholder desuden udførlige bestemmelser om, at ændringer af vandløbene skal godkendes af vandløbsmyndigheden, samt om hvordan sådanne godkendelser skal udføres.

Der er eksempelvis:

• Pligt til at udføre vedligeholdelse

• Forbud mod at ændre forholdene uden tilladelse

Nej, vandløbsmyndigheden kan ikke udarbejde regulativer for private vandløb.

Men vandløbsloven giver mulighed for, at vandløbsmyndigheden efter anmodning fra bredejerne kan udarbejde bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse.

Sådanne bestemmelser vil nøje følge vandløbslovens ordlyd om vedligeholdelse af vandløb.

For at sikre den eksisterende afstrømning i vandløbet er der i vandløbsloven fastsat en række bestemmelser om, at visse ændringer ikke er tilladt uden godkendelse fra vandløbsmyndigheden:

1. Ændring af vands naturlige afløb:

Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse ændre vands naturlige afløb til anden ejendom eller hindre det naturlige afløb af vand fra højere beliggende ejendomme. Det betyder, at naturligt vand skal have lov til at løbe, sådan som naturen giver mulighed for, dels som afstrømning gennem vandløbene og dels som overfladisk afstrømning som følge af regnskyl og tøbrud.

1. Bortledning af vand fra vandløb:

Ingen må uden vandløbsmyndighedens tilladelse bortlede vandet fra vandløbet, forandre vandstanden i vandløbet. Dette indebærer f.eks. at det ikke er tilladt at pumpe vand op fra vandløbet til vanding o.l. eller at bygge opstemninger i vandløbet, hvis der ikke er indhentet en godkendelse.

1. Ændring af vandløbets vandføring:

Eksempelvis må du ikke: • uden tilladelse grave vandløbene større eller lægge større eller mindre rør, • grave grus og sten samt fast ler og fast jord op fra åbne vandløb.

Hvis du gør det, har du lavet en regulering, som kræver en tilladelse.

1. Regulering og anlæg af nye vandløb:

Ingen må regulere et vandløb eller anlægge et nyt vandløb uden vandløbsmyndighedens tilladelse.

Ved en regulering af et vandløb forstås en ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg.

Hvis du vil ændre vandløbets form eller størrelse, eller hvis du vil anlægge et nyt vandløb, skal du altid søge vandløbsmyndigheden om tilladelse til en regulering.

1. Beplantning ved rørledninger:

Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes.

1. Medbenyttelse af vandløb:

Det er ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse tilladt at medbenytte vandløb, der er anlagt til særligt formål eller af en kreds af grundejere. Eksempler på vandløb som er anlagt til særlige formål er vandings- og pumpekanaler samt rørledninger.

Eksempelvis kræver tilslutning til rørlagte vandløb normalt en tilladelse til medbenyttelse fra vandløbsmyndigheden. Her kan der blive tale om, at den nye medbenytter skal betale til rørledningens fremtidige vedligeholdelse.

1. Ændring af broer og overkørsler:

Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

1. Beskadigelse af vandløb:

Det er ikke tilladt at beskadige vandløb eller bygværker i og ved vandløbene.

Beskadiges vandløb, diger, bygværker eller andre anlæg omfattet af vandløbsloven, eller foretages foranstaltninger i strid med loen, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand.

Loven har også fastsat straffebestemmelser i form af bødestraf.

1. Nedlæggelse af kabler og rørledninger i vandløb:

Der må ikke nedlægges rørledninger, kabler m.v. i vandløbene uden vandløbsmyndighedens godkendelse.