Drikkevandet på Fanø kan fortsat drikkes

Styrelsen for Patientsikkerhed har tilkendegivet, at vandet forsat kan drikkes, indtil der er fundet en anden løsning.

Hvorfor er der fokus på PFAS-stoffer?

Efter at Miljøstyrelsen den 9. juni 2021 sænkede grænseværdien for summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS fra 100 nanogram pr. liter til to nanogram pr. liter, overskrider drikkevandet på Fanø grænseværdien.

Drikkevandet på Fanø overskrider værdierne med op til fire nanogram pr. liter. Mængden af flourstoffer i Fanøs drikkevand har været meget konstant siden 2018, hvor Esbjerg Kommune som miljømyndighed startede med at screene for disse stoffer.

Vandet på Fanø kan drikkes

Miljømyndigheden er løbende i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har tilkendegivet, at vandet forsat kan drikkes, indtil der er fundet en anden løsning.

Det vil sige, at det ikke er farligt at drikke vandet på Fanø og som forbruger kan man fortsat drikke vandet.  

Fanø Vand A/S arbejder på højtryk for at finde en løsning, så drikkevandet på Fanø kommer til at overholde de nye grænseværdier. Der er eksempelvis, som et af de eneste steder i Danmark kørt test med rensning af vandet ved indsætning af et kulfilter i kombination med et resinanlæg.  

’’Vi arbejder hårdt og intenst på at finde en løsning, så drikkevandet på Fanø hurtigst muligt opfylder de meget stramme grænseværdier,” siger Kaj Svarrer, bestyrelsesformand, Fanø Vand.  

Læs mere om arbejdet på Fanø Vands hjemmeside: 
https://www.fanoevand.dk/nyheder-meddelelser/

 

Fakta:

At der overhovedet kan måles spor af de såkaldte PFAS-stoffer i Fanøs drikkevand kan have forskellige årsager. PFAS står for per- og polyfluorerede stoffer, også kendt som flourstoffer, og de har i mange år været fuldt lovlige at anvende. PFAS-stofferne er nu sivet ned gennem jorden, og har nået grundvandet, i lighed med de pesticider, der i dag også kan spores i drikkevandet mange steder.

PFAS-forbindelser er menneskeskabte kemiske stoffer. Deres unikke overfladeaktive egenskaber betyder, at de tilsættes diverse produkter med henblik på at forbedreproduktegenskaberne. De bliver ofte anvendt til imprægnering af tekstiler, tæpper og læder samt i almindelige husholdningsprodukter som bagepapir, madpapir og papemballage. Desuden anvendes de i industrielleprodukter som brandslukningsskum, ved galvanisering, i maling og diverse andre produkter, hvor der er behov for en forbedring af flydeevne og reduktion af overfladespænding.

Kilde: Miljøstyrelsen 2016, Spredning og sammensætning i grundvand ved PFAS-forureninger.