Sådan får du MitID
Du får besked, når det er din tur til at få MitID. Beskeden får du i din net-eller mobilbank. Har du ikke net-eller mobilbank, får du besked via Digital Post. Er du fritaget for Digital Post, får du dette brev sendt med posten.
Du kan bruge MitID til alt det, som du plejer at bruge NemID til fx:
- Læse Digital Post fra det offentlige
- Logge ind i din netbank
- Kontakt til kommunen
Vent til du får besked i din netbank
Du skal have MitID igennem din bank. Når det er din tur, får du besked, når du logger ind i din net-eller mobilbank. Fra du har modtaget beskeden, har du 30 dage til at få MitID.
Vær tålmodig. Der kan godt gå lidt tid, før du modtager beskeden i din net-eller mobilbank, da MitID indfases i løbet af 2021 og 2022.
Du skal ikke foretage dig noget før da. Har du brug for hjælp, skal du tage kontakt til din bank.
Behold dit NemID indtil videre
Selvom du får MitID, skal du beholde NemID indtil videre, fx nøglekort eller nøgleapp.
Det skal du, fordi der i en overgangsperiode vil være steder og situationer, hvor du stadig skal bruge NemID, indtil NemID er endeligt udfaset.
Du får besked, når du ikke længere skal bruge NemID – enten af din bank eller via Digital Post.
Her kan du få hjælp
Har du brug for hjælp, kan du altid kontakte din bank. De står klar til at hjælpe dig.
Alternativt kan du gå på MitID.dk eller kontakte MitID support:
Telefonnummer 33 98 00 10
Mandag-fredag: 08:00-20:00
Weekend/helligdage: 10:00-16:00
For mere information: https://www.mitid.dk/