I løbet af sensommeren 2016 igangsætter Fanø Kommune i et samarbejde med lokale landbrugere et naturprojekt, der har været to år undervejs. Kort fortalt handler det om at lade husdyr græsse i udvalgte naturområder, der trues alvorligt af tilgroning. Store arealer i området ved Skifterne, Sønderho Hede og ude ved Sønderho Strand vil derfor blive indhegnet og der vil gå kreaturer rundt. Alle besøgende vil forsat kunne færdes frit på arealerne, hvor der vil være opsat låger i hegnet, således at man komme ind og ud af områderne.
Formålet med græsningen i naturen er at forbedre naturkvaliteten. De arealer, som Fanø Kommune indhegner og får afgræsset, er alle udpegede som Natura 2000 områder, og dermed tilskudsberettiget til denne indsats. Hovedparten af arealerne er kommunalt ejet.
Ved at pleje denne natur med græsning sikres den oprindelige lysåbne natur, som er vigtig for alle hjemmehørende arter af planter og dyr.
Projektet gennemføres via frivillige aftaler og tilskudsordninger. Tilskudsordningerne skal muliggøre en ekstra og målrettet indsats for naturen i Natura 2000-områderne. Indsatsen og tilskuddet er 5 årig. Ordningerne er en del af landdistriktsprogrammet, hvor der både indgår EU-midler og nationale midler. Fanø Kommune viderebetaler 85 % af tilskuddet til de dyreholdere, som står for græsningen. Den øvrige del af tilskuddet går til opsyn og formidling.
Langs indhegningerne opsættes nye formidlingstavler, som fortæller om områdernes landskabssærkende og naturindhold. Her vil man også kunne orientere sig i området, og få oplysninger om dyrene og dyrholder.
Nederst på siden kan du læse dispensationerne fra de statslige- og kommunale myndigheder, som har givet de nødvendige tilladelser til projektet.
Hvad gør græsningen godt for på Fanø?
(Fanø Kommunes naturvejleder Marco Brodde forklarer baggrund og formål)
”Græsning er godt for naturen på heder, enge og klitlavninger, fordi disse naturtyper fra naturens side er åbne landskaber, hvor solen og vinden oprindeligt har fået frit spil. Dette skaber nogle udfordringer for dyre- og plantearterne, som derfor har tilpasset sig det åbne terræn og i mange tilfælde kun kan vokse i sådanne åbne områder. End ikke forstyrrelser i form af moderat sandflugt, tramp, slid over oversvømmelse kan forhindre disse arter i at vokse her. Faktisk kræver de netop den slags forstyrrelser for ikke at blive udkonkurreret af andre arter, der ynder et mere ”stabilt” og tilvokset miljø.
Med vores hundredårige tradition for at kontrollere landskabet ud fra forskellige gode formål har Fanøs landskaber efterhånden mistet deres vildskab. De er blevet meget stabile og mere som ”gennemsnitlige” naturområder, hvor de unikke og helt karakteristiske Fanø-arter langsomt forsvinder.
Er det så ”natur”, hvis vi blander os med græsningen? Ja, i hvert fald opnår vi med husdyrene en mere naturlig tilstand, hvor de selvsåede buske og træer inde fra den anlagte plantage får lidt modstand. Med græsningen bliver der åbnet op for solen, der nogle steder skal have lov til at skinne helt ned på jordoverfladen.
Dyrene skaber en variation i landskabet, så langt flere arter får plads. Det gælder både planter, insekter og fugle. Kodeordet er ”variation og plads til alle” frem for ”ensartethed og plads til få”. Med andre ord vil projektet give en rigere biodiversitet og understøtte den indsats, alle parter samarbejder om i Nationalpark Vadehavet.
Vil orkideer og tranebær blive spist af dyrene?
Kort sagt kan man sige, at alle de ”ikoniske” arter, der har stor fokus på Fanø vil blive begunstigede af græsningen. Selvom får eller højlandskvæg kan trampe på og måske snuppe en fredet orkide eller mosle rundt i tranebærrene, hjælper de begge arters bestande med at overleve. Hvis ikke bid og tramp kommer til at give de højere plantearter modstand, vil bestandene af både orkideer og tranebær blive alvorligt truet om få år. Det gør altså ikke noget, hvis der ryger nogle få eksemplarer, for samtidig skabes der plads til mange flere henne om hjørnet.
Det har taget tid at forberede græsningsprojekterne. Først skulle man være sikker på, at der var dyr nok til at realisere ideen. Heldigvis har mange af Fanøs dyreholdere vist interesse. Til første runde har kommunen måtte inddrage 2-3 landbrugere med et vist antal dyr, men der er intet til hindre for, at flere kan deltage, når man kommer i gang. Græsning i naturen kræver hegning, og dette kan man søge tilskud til på visse vigtige naturarealer. Samtidig kan man søge driftstilskud, da dyrene sjældent tager meget på i vægt, når de afgræsser næringsfattige naturtyper. Tilskuddet udbetales altså som kompensation for, at man med græsningen udfører en samfundsopgave for naturen. Når man ændrer driften på de vigtigste naturarealer, skal man have diverse tilladelser. Også selvom ændringen er for naturens bedste. Alle disse tidskrævende forberedelser er nu afsluttede, og snart vil man kunne støde på dyrene derude. Ligesom vi kender de fra ”Hønen” og visse steder på heden. Dyrene vil kun gå på arealerne en del af året.
Man er meget velkommen til at opleve områderne og færdes på arealerne. På strategiske steder vil der være låger i hegnene med velkomst-info og et par gode fortællinger om naturen i området. Oftest vil man måske slet ikke opdage dyrene, der opholder sig i et andet hjørne. Men dyreracen er i det hele taget rolig og dyrene kigger højst nysgerrigt til ens færden.
Fanø Kommune vil samtidig formidle de gode historier fra den spændende natur på øen. F.eks. den om sommerfuglen sandrandøje, der kræver små pletter med bart sand, f.eks. på ridestier eller hvor andre dyr har skabt en plet uden plantedække.”
Tilskud
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne«, Fanø Kommune har modtaget tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. Formålet med tilskuddet er at bidrage til at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten i de prioriterede områder. Tilskuddet har medført, at kommunens græs- og naturarealer er blevet plejet med afgræsning eller med slæt og dermed er der sikret en god naturpleje af arealerne.