Et tilbud til borgere på Fanø, som kan gøre brug af 'Lær at Tackle'- kurser i Esbjerg Kommune.
'Lær at tackle' er korte kursusforløb, der giver dig redskaber til at blive en bedre selvhjælper.
Kurserne udbydes af Esbjerg Kommune i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og er baseret på et program, der er udviklet på Stanford Universitet.
'Lær at tackle' er selvhjælpskurser og ikke et tilbud om behandling eller terapi. Kurserne veksler mellem oplæg fra instruktørerne, erfaringsudvekslinger, gruppediskussioner, øvelser og individuelt arbejde.
Alle er lige. Instruktørerne på kurserne har alle personligt kendskab til de udfordringer, der følger med, når livet på grund af sygdom eller andre omstændigheder tager andre drejninger end forventet.
Målgruppe og tilmelding
For at deltage på kurserne skal du være borger i Fanø/Esbjerg Kommune, over 18 år, samt motiveret for selv at gøre noget for at kunne få det bedre.
Deltagelse på kurset koster ikke noget. Fanø kommune afholder kursusafgiften.