Telebussen er et supplement til rutebilen
Princippet er at rutebilen kører mindre i fast rutefart, og at Telebussen i yderperioderne for det meste skal kører på bestilling. I vinterhalvåret vil rutebilen med nogle få undtagelser kun betjene Nordby og Sønderho i dagtimerne på hverdage, idet skolebørn og færgepassagerer prioriteres.
Telebussen kører alle dage (også på søn- og helligdage) fra kl. 19.00-23.00.
Bemærk: Telebussen kan bestilles fra kl. 16 til kørsel samme dag på telefon 29 68 82 00. Turen skal være afsluttet inden for
tidsrummet, hvor telebussen kører.
Telebussen er udstyret med lift, således at ordningen også kan bruges af kørestolsbrugere.
Du har mulighed for at betale med mobilpay på 121106 eller med kontanter.
Bestil i god tid
Telebussen kører fra dør til dør efter eget ønske, og der må forventes en vis ventetid. Ønsker man at nå en bestemt færge eller at blive afhentet på et bestemt tidspunkt skal kørslen bestilles i så god tid at chaufføren kan planlægge sine ture (gerne 2 timer før afgang).