Borgere, sommerhusejere og erhvervskunder får snart lettere ved at komme af med affaldet. Det sker, når genbrugspladsens åbningstider udvides fra den 1. maj 2022.
På nuværende tidspunkt er genbrugspladsen åben 26 timer om ugen i lavsæsonen, mens der i højsæsonen er åbent 30 timer.
Med de nye åbningstider vil antallet af åbne timer i lavsæsonen fortsat være 26, mens der i højsæsonen udvides med to timer ugentligt.
De nye åbningstider bliver nemmere at huske, for alle hverdage – både i lav- og højsæsonen – vil der være åbent fra kl. 13.00-17.00. Alle lørdage åbnes fra kl. 9.00-15.00. Eneste forskel på lav- og højsæson vil man finde om søndagen, hvor der i lavsæsonen vil være lukket, mens der i højsæsonen vil være åbent fra kl. 9.00-15.00.
For øens erhvervskunder indføres en løsning, hvor de kan få adgang til genbrugspladsen med deres G-bizz kort. På den måde vil erhvervskunderne kunne foretage aflæsning af affald alle hverdage fra kl. 7.00-17.00 – altså uden for almindelig åbningstid, der først starter kl. 13.00.