Velkommen til Odden!
Odden Daginstitution er en aldersintegreret institution, som er opdelt i en vuggestueafdeling med to stuer: Tusindfryd og Solsikken. Der er ca. 12 børn på hver stue.
Børnehaven er aldersopdelt i tre stuer:
Sommerfuglene med de 3-årige (ca. 12 børn)
Krabberne med de 4-årige (ca. 15 børn)
Troldebo (førskolegruppe) med de 5-årige (ca. 15 børn)
Hertil kommer vores børnegruppe i Bakskuld, som har hjemme i fantastiske omgivelser i Sønderho. Du kan læse mere om Bakskuld længere nede på denne side.
Fokus, aktiviteter og relationer
Vi har nogle dejlige lokaler og fine legepladser - vuggestuen har deres egen. Vi arbejder konstant på at udvikle vores lærings- og legemiljøer, så det giver de mest optimale betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi bruger den skønne natur, der ligger i vores nærområde. Alle afdelinger har tur-dage og aktivitets dage og vi har et fantastisk samarbejde med vores naturvejleder Marco Brodde, som vi ofte mødes med.
Vi har stor fokus på, at overgangen fra vuggestuegrupperne til børnehaven forløber optimalt, så børnene ikke fornemmer, at det er et stort skift.
Allerede et par måneder inden børnene skal starte i børnehave, besøger vuggestuebørnene Sommerfuglene sammen med vuggestuepædagogen. I ugen op til starten i børnehaven spiser de også madpakker sammen med Sommerfuglene. Dette giver stor tryghed for børnene og giver den optimale flytning til børnehaven. Vi forsøger at flytte børnene mindst to ad gangen, så man ikke er alene, men altid har en god ven med. Hvis der kun er et enkelt barn, som indenfor ca. 2-3 måneder fylder 3 år, så flyttes barnet som udgangspunkt selv i Sommerfuglene. Flytning af et barn før barnet fylder 3 år kan ske, hvis forældrene og personalet i samarbejde vurderer, at dette er det bedste for barnet samt forudsat, at der er personaleressourcer i Sommerfuglegruppen til at modtage vuggestuebørn.
Alle grupper arbejder i emner sammen med børnene, hvor vi har fokus på læreplanstemaerne. Ift. børnenes udvikling, læring, dannelse og trivsel arbejder vi med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone.
Der planlægges aktiviteter for hver måned og der sendes nyhedsbreve ud til forældrene, så man kan følge med i, hvad der arbejdes med og hvordan man som forældre kan bidrage til barnets udvikling.
Vi arbejder ud fra, at alle børn er unikke, og vi tager udgangspunkt i ressourcerne hos børnene. Ud fra det enkelte barns ressourcer, udvikler vi barnets kompetencer.
Vi lægger stor vægt på dialogen med forældrene, som er grundlaget for et godt samarbejde.
Vi arbejder hver dag på at skabe gode relationer, da vi mener, at relationerne er grundlaget for at trives.
Vi står altid klar til at få besøg og svarer meget gerne på eventuelle spørgsmål.
Kontakt: Marianne B. Lyngsøe, tlf.nr: 40 24 78 35