Tirsdag, den 16. november 2021 afholdes der valg af 11 medlemmer til Fanø Byråd.
Afstemningen:
Afstemningen foregår fra kl. 8.00 til kl. 20.00. Afstemningsstedet fremgår af det valgkort, som alle vælgere får tilsendt.
Brevstemmeafgivning:
Der kan brevstemmes i Borgerservice Fanø rådhus i den ordinære åbningstid fra tirsdag den 5. oktober 2021 til og med fredag den 12. november 2021 kl. 16.00.
Uden for åbningstiderne er det muligt at lave tidsbestilling ved at rette henvendelse til borgerservice på tlf. 76 660 643
Borgerservice holdes ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivning lørdag den 6. november 2021 kl. 10.00-12.00.
Kandidatlister m.m.:
Valget sker efter kandidatlister, som indeholder navnene på de personer, man kan stemme på. En kandidatliste må højest indeholde 15 kandidater.
Kandidatlisterne skal være underskrevet af mindst 25 vælgere, bosat i Fanø Kommune, som stillere. Der må højest være 50 stillere.
Kandidatlister, der både opnåede repræsentation ved sidste valg og stadig 9 uger før valgdagen er repræsenteret i byrådet, kan fritages for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere. For disse kandidatlister gælder et krav om indlevering fra tirsdag den 31. august 2021 og senest tirsdag den 14. september 2021 kl. 12.00
Kandidatlister, der ikke er fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, kan indleveres fra tirsdag den 14. september 2021 og senest tirsdag den 28. september 2021 kl. 12.00
Kandidatlister kan indgå listeforbund og/eller valgforbund. Anmeldelse herom skal ske senest mandag den 4. oktober 2021 kl. 12.00.
Blanketter, der skal anvendes til anmeldelse af kandidatlister og ved anmeldelse af listeforbund/valgforbund fås ved henvendelse til sekretariatet og indleveres til formanden for valgbestyrelsen sekretariatet Skolevej 5-7.
Valgret:
Jf. valglovens §1 har enhver valgret til Fanø Byråd, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen.
og som herudover enten
1. har dansk indfødsret
2. er statsborger i et af de øvrige medlemslande i EU
3. er statsborger i Island eller Norge, eller
4. uden afbrydelse har haft fast bopæl Danmark, Grønland og Færøerne
i de sidste 4 år forud for valgdagen.
Endvidere har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol, valgret til kommunalbestyrelsen.
Følgende personer har ikke valgret til kommunale valg:
1. Udlændinge, der er på tålt ophold
2. Udlændinge, der er udvist ved endelig dom
3. Udlændinge, der er udvist ved endelige afgørelser
4. Udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf i en af kriminalforsorgens institutioner.
Valgbar:
Valgbar til byrådet er enhver der har valgret til Byrådet, og som senest fredag den 1. oktober 2021, eller hvis dette ikke er tilfældet mandag den 4. oktober 2021 kl. 12.00 opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget.
For yderligere informationer om kommunalvalget i Fanø Kommune henvises til kommunens hjemmeside her
Formand for valgbestyrelsen
Sofie Valbjørn
Borgmester