Tilladelse
Fanø Kommune meddeler hermed landzonetilladelse til opsættelse af solceller på tag af bygning på Postvejen 15, matr. 2a, Nordby, Rindby By. Det drejer sig om opsætning af solceller på bygning 3. Bygningen har et amlet bebygget areal på 200 m2 og er en del af den trelængede gård, der samlet består af stuehus samt to ænger der er registret i BBR som bygninger til træning og opstaldning af heste.
Solceller opsættes på bygning 3, herunder på den tagflade der vender mod syd og solcellerne har ifølge forvaltningens beregning et samlet areal på 69 m2.
Baggrund for tilladelsen
Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved, at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker hvor der er åbnet mulighed for det gennem region-, kommune- og lokalplanlægningen.
Ejendommen er beliggende i landzonen i rammeområdet 5.L.2 noteret som;
Jordbrugsformål og turisterhvervsformål. Der kan etableres turistrelaterede aktiviteter, så som campingplads, småbutikker, liberale erhverv og lignende der kan indgå i pågældende område uden genevirkninger for omgivelserne.
Der er foretaget en konkret vurdering af de stedlige forhold og kommunens vurdering er, at det ansøgte ikke strider mod formålet.
Til grund for tilladelsen lægges, at det ikke vurderes at solceller på den tagflade der vender mod syd på bygning 3 er til gene for oplevelsen af det åbne landskab i området. I den forbindelse har forvaltningen lagt vægt på at cellerne opsættes på den sydvendte tagflade på bygning 3 og at cellerne ikke vil være synlig på større afstand idet de ligger ud til det indre gårdrum og idet den sydvendte tagflade på bygning 3 ikke er synlig på større afstand da den ligger umiddelbart nord for stuehuset der hermed skærmer for oplevelsen af solceller på større afstand. Afstanden mellem henholdsvis stuehus og bygning 3 er ifølge forvaltningen ca 15 m. Ligeledes har forvaltningen lagt vægt på at solcellerne lægges op i en samlet og harmonisk figur.
Bilag til denne tilladelse
- Bilag 1 til landzonetilladelse
Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før end klagefristen er ovre
Hvis der bliver klaget over tilladelsen, må du først udnytte den, når Planklagenævnet har taget stilling til klagen og du har modtaget en tilladelse fra Fanø Kommune.
En eventuel klage over afgørelsen har opsættende virkning med mindre Planklagenævnet bestemmer andet.
Tilladelsen er gyldig i 3 år. Det vil sige, at du skal søge på ny, hvis du ikke har udnyttet tilladelsen inden 3 år regnet fra datoen på denne afgørelse.
Afgørelsen efter planlovens § 35 kan påklages til Planklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald. Ansøgeren kan således også selv klage.
Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, når foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Afgørelsen kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Der kan ikke klages over de skøn kommunen har udøvet. Derimod kan der klages, hvis du mener, at regler er fortolket forkert, eller kompetence- eller procedureregler ikke er overholdt.
Kommunen skal ifølge bekendtgørelse om internationale beskyttelsesområder vurdere om det, der gives landzonetilladelse til kan påvirke de internationale beskyttelsesområder væsentligt. I den konkrete sag er det vurderet, at det ansøgte ikke kan påvirke et Natura-2000-område væsentligt.
Kommunen skal også ifølge bekendtgørelsen vurdere om det ansøgte vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes, at det ansøgte ikke vil have negative konsekvenser for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV.
Naboorientering
Ansøgningen bliver offentliggjort på Fanø Kommunes hjemmeside samt på Plandata.dk. Det er Fanø Kommunes vurdering, at det ansøgte ikke vil få væsentlig betydning for naboer og tilladelsen vil derfor ikke blive sendt i nabo høring, jf. planlovens §35, stk. 5.
Tilladelsens gyldighed
Landzonetilladelsen er meddelt i medfør af § 35 i lov om planlægning, jfr. lovbekg. Nr. 1529 af 23. november 2015 af lov om planlægning, med senere ændringer. Landzonetilladelsen er givet på betingelse af, at overførslen i overensstemmelse med de oplysninger, der er givet i ansøgningen og de vilkår der er angivet i tilladelsen. Kommunen har på grundlag af dine oplysninger konstateret, at det ansøgte ikke strider mod Planlovens bestemmelser. Kommunens tilladelse efter planloven fritager dig ikke for at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres efter anden lovgivning. Der er ikke taget stilling til, om projektet overholder private servitutter, der påhviler ejendommen. Der kan eventuelt være tale om tinglyste el- og gasledninger, der sædvanligvis afkaster beskyttelseszoner.