Forslaget har til formål
Forslagets overordnede formål er at fastlægge principper for, hvordan der kan opstilles solceller og vindmøller i Esbjerg Kommune. Der udpeges på nuværende tidspunkt ikke konkrete arealer, men opstilles overordnede retningslinjer for, hvordan Esbjerg Kommune ønsker at arbejde med vedvarende energianlæg i fremtiden. Planforslaget indeholder derfor principper for:
- I hvilke typer af områder kan anlæggene placeres.
- Hvordan anlæggene skal udformes og tilpasses lokaliteten.
- Hvordan der skal arbejdes med at skabe lokalt ejerskab og engagement gennem projekter, der giver merværdi til områderne.
- Hvordan ansøgningsrunder skal sikre en mere gennemskuelig proces for borgere og ansøgere.