Fanø Kommune ønsker at udvide det eksisterende dige ved Sønderho på Fanø. Projektet omfatter digeforhøjelse af eksisterende dige omkring Sønderho samt forlængelse af diget på den sydlige og nordlige side af byen.
Projektet er en del af et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt i form af forstærkning og etablering af diger samt sandvolde på den sydøstlige side af Fanø ved Sønderho. Kystbeskyttelsesprojektet skal sikre borgerne i Sønderhoområdet, herunder Sønderho By og hele det sydlige Fanø, mod stigende vandstand og fremtidens stormfloder.