Fanø Skole
Fanø Skole med 350 elever har klassetrin fra nulte til tiende og høj faglig spredning. Her oplever du en hverdag med nærhed og læring, og hvor det faglige forenes med det kreative, det teoretiske med det praktiske.
Fanø Skole er Fanøs eneste skole. Skolen bestræber sig på altid at levere den bedste undervisning og skabe de tryggeste rammer for vore elever. Værdigrundlaget bygger på følgende fem begreber
- Respekt
- Engagement
- Positiv adfærd
- Ansvarlighed
- Kompetence
Når vi forener det faglige og det kreative, det teoretiske og det praktiske - læring og oplevelse, opnår vi de bedste rammer for undervisningen. Elevernes egne erfaringer fra lokalsamfundet, deres kulturelle baggrund og deres traditioner vægtes sammen med miljøet og naturen højt, og disse elementer indgår i den daglige undervisning på skolen.
Vi lægger stor vægt på at styrke elevernes ansvarsbevidsthed gennem medbestemmelse, inddragelse af de demokratiske processer og gennem ansvar for egen læring og dermed ruste eleverne til fremtidens samfund.
Vi ønsker at have en hverdag, hvor eleverne føler sig trygge, glade og tillidsfulde, og derfor er et tæt samarbejde mellem skole og hjem meget vigtigt og højt prioriteret på vores skole.
I grundskolen skal vejledningen i særlig grad målrettes unge, der uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder, ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.
UU vejledningen skal derfor fremadrettet målrettes vejledningen til unge, der uden en særlig vejledningsindsats, har eller vil få svært ved at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.
For mere information: Fanø Skoles hjemmeside - Udskoling
Rammer for folkeskolen
Rammerne for folkeskolen er fastlagt i Folkeskoleloven
Folkeskolens formål er – i samarbejde med forældrene – at give eleverne færdigheder, der:
- forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere
- gør dem fortrolige med dansk kultur og historie
- giver dem forståelse for andre lande og kulturer
- bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
De obligatoriske fag i folkeskolen er delt op i 3 faggrupper: De humanistiske fag, de praktiske/musiske fag og naturfag. Fagene fordelt på klassetrin er:
Humanistiske
- Dansk på alle klassetrin
- Engelsk på 2.-9. klassetrin
- Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor der er konfirmationsforberedelse
- Historie på 3.-9. klassetrin
- Tysk eller fransk på . klassetrin og mulighed for 3. fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse
- samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.
Praktiske/musiske
- Idræt på alle klassetrin
- Musik på 1.-6. klassetrin
- Billedkunst på 2.-6. klassetrin
- Håndværk og design (tidligere sløjd og håndarbejde) og madkundskab (tidligere hjemkundskab) på 3.-6. klassetrin.
- Madkundskab (tidligere hjemkundskab) på 5. og 6. klassetrin.
Naturfag
- Matematik på alle klassetrin
- Natur/teknologi (tidligere natur/teknik) på 1.-6. klassetrin
- Geografi på 7.-9. klassetrin
- Biologi på 7.-9. klassetrin
- Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.
Elever i 7., 8. og 9. klasse skal have valgfag.
I 7. og 8. klasse skal eleverne vælge et toårigt praktisk/musisk valgfag. Skolen skal tilbyde håndværk og design og kan derudover tilbyde billedkunst, musik og madkundskab. Valgfaget afsluttes med en obligatorisk prøve i 8. klasse.
Eleverne skal også vælge lokale valgfag i enten 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse. Skolen fastsætter selv, hvilke lokale valgfag, der tilbydes.
Skolen skal desuden tilbyde frivillige valgfag i 7.-9. klasse. Skolen kan fx give eleverne mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog.
Skolens timebank giver skolerne mulighed for lokalt at prioritere en del af undervisningstiden.
Timebanken kan bruges til undervisningsforløb og aktiviteter, der supplerer undervisningen i fagene. Det kan fx være bevægelse, klassens tid, lektiehjælp, faglig fordybelse, trivselsaktiviteter og supplerende undervisning.
Kommunen kan også beslutte at forkorte skoledagen og i stedet bruge ressourcerne fra timebanken til at styrke kvaliteten i undervisningen, fx gennem undervisning med flere voksne eller undervisning på mindre hold.
Se den planlagte undervisning for dit barns skole via linket Planlagt undervisningstimetal. Rapporten viser på kommune- og skoleniveau i hvilket omfang, skolerne planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallene.
Sådan får du vist tal for en eller flere skoler:
- Brug kolonnerne: vælg skoleår, kommune og en eller flere af kommunens skoler
- Tryk på ikonet ”View Report”
- I kolonnen: vælg hvilken statistik du vil have vist.
En gennemsnitlig skoleuges længde er:
• Mindst 25,75 timer for børnehaveklasse-3. klasse
• Mindst 33 timer for 4.-6. klasse
• 35 timer for 7.-9. klasse.
De nævnte timetal omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen; undervisning i fagene, understøttende undervisning og pauser.
Lektiehjælp
Det er op til den enkelte skole, om der tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden.
Alle elever har ret til et godt undervisningsmiljø, der fremmer deres muligheder for udvikling og læring. Skolerne skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering og have en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning.
Hvis der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, har skolen pligt til at handle.
Læs mere om undervisningsmiljø og mobning
Støtte til elever i den almindelige undervisning
Elever, der har brug for støtte, kan få støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning, fx gennem undervisningsdifferentiering og holddannelse.
Hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal eleven tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Elever, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, kan desuden få hjælp gennem 2-lærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan støtte det enkelte barn og klassen som helhed.
Elever, der har behov for mere omfattende støtte, kan have ret til specialpædagogisk bistand.
Læs mere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand
Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af skoledage og tidspunktet for skoleårets begyndelse. Ferier og fridage kan derfor variere fra kommune til kommune.
Du kan finde de konkrete datoer for ferier og fridage på din kommunes eller skoles hjemmeside.
Et skoleår vil typisk indeholde følgende ferieperioder og fridage:
- sommerferie
- efterårsferie
- juleferie
- vinterferie
- påskeferie
- Kristi himmelfartsdag
- pinseferie
- grundlovsdag.
Elevtallet i hver klasse må ved skoleårets begyndelse normalt ikke overstige:
- 26 elever i børnehaveklasse til 2. klasse
- 28 elever fra 3.-9. klasse.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, der må dog højst være over 28 elever i børnehaveklasse til 2. klasse, og maksimalt 30 elever i 3.-9. klasse.
Hvis du vil klage over forhold i folkeskolen, er det i de fleste tilfælde skolelederen, du skal henvende dig til. Skolelederen har det pædagogiske og administrative ansvar for skolen. Det gælder fx undervisning og karakterer.
Læs mere om klagemuligheder i folkeskolen på Undervisningsministeriets hjemmeside under punktet "Ansvarsforhold og klagemuligheder".
Lovgivning
Kontakt
Rasmus Andersen
E-mail: bgnsra@fanoe.dk