Gå til hovedindhold

Børnetandpleje

Læs mere om Børnetandpleje her.

Indhold

    Den forebyggende og behandlende børne- og ungdomstandpleje omfatter alle børn og unge der er under 22 år og født efter den 31. december 2003, og er tilmeldt folkeregisteret i kommunen, (jf. § 1 i Bekendtgørelse om tandpleje)

    Kort tid inden dit barn fylder 3 år, modtager du en tilmeldingensblanket samt en oversigt over privatpraktiserende tandlæger i Esbjerg, som Fanø Kommune samarbejder med.
    Når tilmeldningsblanketten er udfyldt og returneret til Fanø Kommune, bliver dit barn efterfølgende indkaldt til tandlæge, ved den ønskede tandlæge.

    Som tilflytter til Fanø, modtager børn mellem 3 og 18 år en tilmeldingensblanket samt en oversigt over privatpraktiserende tandlæger i Esbjerg. som Fanø Kommune samarbejder med.
    Når tilmeldningsblanketten er udfyldt og returneret til Fanø Kommune, bliver barnet efterfølgende indkaldt til tandlæge, ved den ønskede tandlæge.

    Hvis du som forældre ønsker at tage til tandlæge med dit barn inden det er fyldt 3 år, er det for egenbetaling.

    Fanø Kommune betaler kun, hvis der er tale om en nødbehanling af barnet, ved for eksempel knækket tand.

    Alle børn i 5. klasse bliver tilbudt at komme til ortodontisk visitation på Fanø Skole.

    Forældrene modtager en indkaldelse fra Fanø Kommune med dato for den ortodontiske visitation. Det er ikke nødvendigt at forældre er med til visitationen.

    Den ortodontiske visitation ligger typisk sidst på efteråret, hvor der kommer en specialtandlæge og vurdere børnenes tænder.

    Specialtandlægen tager stilling til om der er behov for ortodontisk behandling. Hvis specialtandlægen vurdere at der er behov, bliver barnet henvis til Tandreguleringshuset i Esbjerg, hvor den ortodontiske behandling forgår.

    Børn som ikke går i 5. klasse, kan være henvist fra egen tandlæge til ortodontisk visitation, de bliver indkaldt sammen med 5. klasserne.

    Fanø Kommune betaler for en eventuel ortodontisk behandling.

    Børn og unge under 22 år (født efter 31. december 2003), der ønsker et andet behandlingstilbud end det, kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje i privat praksis hos praktiserende tandlæge eller tandplejer efter eget valg (jf. tandplejebekendtgørelsens § 3 , stk. 3 og § 4 stk. 1).

    Valg af privat praksis gælder det samlede tandplejetilbud for barnet/ den unge, dvs. almen tandpleje og tandregulering (jf. tandplejebekendtgørelsens § 3 , stk. 3 og § 4 stk. 1).

    Ved valg af privat praksis meddeler barnets forældremyndighedsindehaver indtil det fyldte 18 år og den unge på 18-21 år (født efter 31. december 2003), inden påbegyndt behandling, den kommunale børne- og ungdomstandpleje hvilken praktiserende tandlæge eller tandplejer, barnet/ den unge ønsker at benytte (jf. tandplejebekendtgørelsen § 3 stk. 8, § 4 stk. 7).

    For børn under 16 år, der vælger at modtage tandpleje i privat praksis efter eget valg, yder bopælskommunen et tilskud på 65 % af udgifterne til forebyggende og behandlende tandpleje i privat praksis, jf. § 4 , stk. 3, i tandplejebekendtgørelsen. Bopælskommunen afregner tilskuddet direkte til den praktiserende tandlæge og tandplejer efter opkrævning fra denne. Barnet (forældremyndighedsindehaver)/ den unge afregner egenbetalingen der udgør 35% direkte med praksis.

    For unge på 16-21 år (født efter 31. december 2003) der vælger at modtage tandpleje i privat praksis efter eget valg, yder bopælskommunen tilskud på 100 % af udgifterne. Bopælskommunen betaler tilskud direkte til den praktiserende tandlæge og tandplejer efter opkrævning fra denne.

    Der skal her gøres opmærksom på at for unge, der, når de fylder 16 år, modtager tandpleje i praksis efter eget valg vil egenbetaling på 35 % i relation til fritvalgsordningen bortfalde.

    Alle patienter kan have behov for tandlægehjælp på tidspunkter, hvor ens egen tandlæge holder lukket. Det kan være ved tandpine eller hvis en tand er slået.

    Akutte behandlinger foretaget af privatpraktiserende behandlere betales af Tandplejen.

    Alle privatpraktiserende behandlere må benyttes, når du ikke kan komme i kontakt med din sædvanlige tandlæge.

    Har du brug for nødbehandling på lør-, søn- og helligdage samt jule- og nytårsaftensdag, er det muligt at kontakte Tandlægevagten i Region Syddanmark. Tandlægevagten har telefontid fra kl. 9-12 og kontaktes på telefon 99 44 08 09. Se mere på Region Syddanmark.

    Fanø Kommune betaler også nødbehandlinger på børn under 3 år.

    Hvis du har haft behov for nødbehandling, er det vigtigt at du kontakter Fanø Kommunes Børnetandpleje, hurtigst muligt efter.

    Under 16 år - Tilmelding og ændring til Børne- og Ungdomstandplejen
    Over 16 år - Tilmelding og ændring til Børne- og Ungdomstandplejen

    Kontakt

    Borger og Politik

    Skolevej 5, Nordby

    Telefon: 76660660

    E-mail: borger@fanoe.dk