Gå til hovedindhold

Evakuerings- og pårørendecentre samt krisestøtte

Evakuerings- og pårørendecentre (EPC) oprettes ved større hændelser og bruges til at give berørte borgere ophold, information og krisestøtte.

Indhold

    Hændelse 

    Hændelserne kan være mange forskellige, men fælles for dem er, at de kræver, at der oprettes et eller flere evakuerings- og pårørendecentre (EPC). 

     

    Ansvarlig 

    Politiet har det overordnede ansvar for oprettelsen af EPC, mens krisestøtten ved mindre hændelser skal varetages af kommunen, og ved større hændelser i et samarbejde mellem kommunen og regionen. I førstnævnte tilfælde sker der en koordinering mellem krisestaben under den generelle beredskabsstab og sundhedskrisestaben, mens det i sidstnævnte tilfælde er regionen, der har ansvaret for koordinering.  

     

    Varsling 

    Lederen af sundhedskrisestaben modtager typisk varsel fra vagthavende indsatsleder, som har modtaget varsel fra enten politiet eller AMK. 

     

    Beskrivelse af opgaven 

    Iværksætter og afslutter sundhedsberedskabsplanen. 

    Opgaven er at få udpeget et eller flere passende lokaler til EPC. F.eks. i Sundhedshuset, skolen, hallen, forsamlingshus kunne være relevante. Herudover skal der etableres krisestøtte og social assistance, så der både tages hånd om borgernes behov for omsorg, støtte, mad, tæpper, madrasser osv. Til varetagelse af disse opgaver kan relevant personale fra Sundhed og Omsorg indkaldes.    

     

    Procedurer 

    Lederen af sundhedskrisestaben:  

    • Indkalder sundhedskrisestaben (bilag 1). 

    • Ansvarlig for at der oprettes logbog og at denne ajourføres (bilag 6). 

    • Skaber overblik over hændelsens omfang. 

     

    Sundhedskrisestaben + ledere/medarbejdere: 

    • Samarbejder med relevante parter, herunder politi, AMK og indsatsleder, og sikrer at evt. instrukser herfra udføres. 

    • Skaber overblik over berørte borgere (geografiske områder, antal borgere, mm.). 

    • Sørger for indkaldelse af ekstra personaleressourcer og/eller omfordeling af personaleressourcer hvis nødvendigt. 

    • Ved behov etableres samarbejde med krisepsykolog (AM-Gruppen – telefonnummer: 70107701.   

    • Planlægger og iværksætter kompenserende tiltag, hvis nødvendigt. 

    • Sikrer orientering og retningslinjer til personalet. 

    • Sikrer orientering til kommunens borgere.