Gå til hovedindhold

CBRNE-hændelser

CBRNE-hændelser kan være resultat af ulykker, terrorhandlinger eller krig, og de kræver særlig beredskab og håndtering, fordi de udgør en alvorlig trussel mod både mennesker og miljø.

Indhold

    Hændelse 

    CBRNE-hændelser Omfatter  

    C: Kemiske stoffer 
    B: Biologisk materiale 
    R: Radiologisk materiale 
    N: Nukleart materiale 
    E: Eksplosive stoffer 

    Ansvarlig 

    Sundhedskrisestaben iværksætter sundhedsberedskabsplanen i samarbejde med berørte ledere og medarbejdere (telefonliste bilag 2).

     

    Varsling 

    Vagthavende indsatsleder i Sydvestjysk Brandvæsen kontakter lederen af sundhedskrisestaben eller den næste i telefonlisten. 

    Det vil altid være via AMK (Akut Medicin Koordinering), at kommunens sundhedsberedskabsplan aktiveres ved en CBRNE-hændelse.  

    Kommunens medarbejdere skal forholde sig afventende, indtil Sundhedskrisestaben formelt er aktiveret via AMK eller den vagthavende indsatsleder med besked om, hvad der skal gøres, og hvorledes man skal forholde sig i den pågældende situation. 

     

    Beskrivelse af opgaven  

    Kommunens opgave vil være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Dette gøres ved at følge AMK’s anvisninger.  

    Opgaverne kan bestå af: 

    • Pleje og omsorg for (smitsom) syge i eget hjem. 

    • Pleje af ekstraordinært udskrevne patienter. 

    • Deltagelse i massevaccination. 

    • Drage omsorg for personer i karantæne. 

    • Iværksætte social assistance og krisestøtte ved behov samt bidrage til eventuel oprettelse af evakuerings- og pårørende center.  

    Øvrige action cards kan iværksættes. 

     

    Procedurer 

    Leder af sundhedskrisestaben er:  

     

    • Ansvarlig for at der oprettes logbog ved hændelsens start og ajourføres løbende (bilag 6). 

    • Skaber overblik over hændelsens omfang. 

    • Indkalder øvrige medlemmer i sundhedskrisestaben. 

    • Holder løbende kontakt med Sydvestjysk Brandvæsen og AMK. 

    • Sundhedskrisestaben afgør hvilke andre forvaltninger, der er relevante at inddrage. 

    • Sikrer orientering og inddragelse af frit valgs leverandører hvis det er relevant.