Gå til hovedindhold

Bortkommet borger fra Fanø plejecenter eller fra adressen i udeområdet

Beredskab for bortkomne borger på Fanø Plejecenter eller fra adresse i udeområdet

Indhold

    Hændelse 

    Bortkommet borger fra Fanø Plejecenter eller fra adresse i udeområdet 

     

    Ansvarlig 

    Ledelse: 

    Ledelse i den akutte situation:  

    Vagthavende sygeplejerske i et samarbejde med øvrige medarbejdere indtil teamleder er kontaktet.  

    Herefter er teamleder ansvarlig for såvel ledelse, som kommunikationen udadtil. 

    Ved kontakt til politiet overgår ledelse og kommunikation til politiet. 

     

    Organisation 

    Kontakt nærmeste teamleder. Hvis denne ikke træffes, kontakt en af de øvrige teamledere.  

    • Teamleder Fanø Plejecenter (hyben, eng): 76 66 08 41  

    • Teamleder Fanø Plejecenter (kerne, dige): 29 40 48 61  

    • Teamleder hjemmeplejen og MTO: 76 66 08 48 

    • Fællesleder Rehab og Omsorg: 20 12 93 51  

    • Teamleder Sundhed og Visitation: 20 12 23 47 

     

    Hvis ingen af teamlederne træffes, kontakt Velfærdsdirektøren: 23 61 72 60  

     

    Kontakt udekørende personale via telefonen, så de bliver en del af eftersøgningen. 

    • Sygeplejerskernes mobil: 21 45 37 24  

    • Hjemmeplejen: Nordby: 21 45 37 14 

    • Hjemmeplejen: Sønderho: 21 49 51 01 

     

     

    Bemanding 

    Vagthavende sygeplejerske, der samarbejder med øvrige medarbejdere. 

     

    Procedure 

    Når, en beboer ikke kan findes på adressen og der ikke foreligger aftale herom, handles der i beskrevne rækkefølge: 

    • Personalet, som er på arbejde, finder ud af, hvornår beboeren sidst er set. 

    • Ud fra kendskab til - og livshistorie om beboeren vurderes, hvor beboeren sandsynligvis kan være. Disse steder opsøges, før pårørende og andre kontaktes. 

    • Pårørende kontaktes for at orientere og medinddrage dem i eftersøgningen.  

    • Pårørende kan have oplysninger om, hvor eftersøgte beboer kan være. 
       

    Hvis ovennævnte ikke fører frem til beboeren, så tjek endnu engang: 

    • Beboerens bolig. 

    • Øvrige boliger og lokaler på Fanø Plejecenter. 

    • Nærområdet ved Fanø Plejecenter. 

     

    Hvis beboeren stadig ikke er fundet: 

    • Lav et signalement af eftersøgte: Udseende, beskrivelse af tøj, sko, taske o.a., som den eftersøgte er set med - umiddelbart inden sin forsvinden. Signalementet bruges til politiet, og andre, som bliver en del af eftersøgningen. 

    • Et personale fra eftersøgtes enhed, tager cyklen og leder efter eftersøgte og medbringer en mobiltelefon, så Fanø Plejecenter kan orienteres straks beboeren findes. 

    • Teamleder iværksætter udsendelse af sms-varsling via beredskabet mdth@svjb.dk eller mobil: 29 28 49 28. 

    • Kontakt Sydvestjysk Sygehus: 79 18 20 00, for at høre om eftersøgte er blevet indlagt. Oplys eftersøgtes cpr. 

    • Kontakt politiet og giv signalement af eftersøgte: 114. 
       

    Der er dokumentationskrav. Dokumentér hele hændelsesforløbet i Cura. Vigtige oplysninger til politiet i forbindelse med anmeldelse af eftersøgte:                                                     

    • Hvornår er eftersøgte sidst set? 

    • Tidligere hændelser - er eftersøgte tidligere forsvundet evt. hvor blev vedkommende fundet? 

    • Har eftersøgte tilknytning til særlige steder eks: tidl. bopæl, naboer, kirkegårde, værtshuse, butikker og lign. 

    • Sindstilstand: Selvmordstruet, depressiv, nedtrykt eller lign.? 

    • Sygdomsbillede, hvis dette er aktuelt, f.eks. demens? 

    • Grundigt signalement og evt. foto videregives. 

    • Telefonnr. til familie og pårørende. 

    • Politiet kontaktes straks, hvis eftersøgte findes.