Langelinie 7
Den kommunale ejendom ”Lille Amalienborg” - det tidligere turistkontor - sælges i offentligt udbud. Det er en mindre ejendom på 29 m2 med en tilhørende grund på 142 m2, der på nuværende tidspunkt anvendes til udeservering for Café Nords gæster. Ejendommen er attraktivt beliggende direkte ned til vandet og tæt ved færgen.
Fanø Kommune udbyder matrikel nummer 22, Odden By, Nordby Langelinie 7, 6720 Fanø i offentligt udbud efter bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021.
Afgivelse af købstilbud
Udbudsmaterialet kan rekvireres ved kontakt til undertegnede.
Købstilbud skal være os i hænde senest 13. februar 2026 og kan afleveres personligt eller fremsendes pr. post mærket ”Udbud Langelinie 7” til Fanø Kommune, Skolevej 5, 6720 Fanø eller til sikkerpost@fanoe.dk mærket ”Udbud Langelinie 7” i emnefeltet.
Købstilbuddet er bindende for tilbudsgiver indtil den 16. marts 2026. Herefter tager vi stilling til, om det kan accepteres. Er købstilbuddet ikke accepteret senest denne dato, bortfalder det.
Fanø Kommune er ikke forpligtet til at sælge ejendommen til den udbudte pris.
Der vil ikke være adgang for de bydende til at overvære åbningen af de indkomne købstilbud.
Besigtigelse af ejendommen
Besigtigelse af ejendommen kan aftales ved kontakt til undertegnede.