Kontakt
Teknisk forvaltning
Telefon: 76 66 06 60
E-mail: Teknisk@fanoe.dk
Fanø Kommune giver som udgangspunkt ikke fleksboligtilladelse
Fanø Kommune ønsker at fremme bosætning på Fanø og dermed sikre grundlaget for opretholdelsen
af et bæredygtigt grundlag for et øsamfund i balance og trivsel hele året rundt.
Et vigtigt element i at fremme bosætningen er at fastholde et bredt og attraktivt udvalg af helårsboliger
og sikre en hensigtsmæssig balance mellem disse og fritidsboliger, herunder fleksboliger.
Med dette administrationsgrundlag fastlægger Fanø Kommune de overordnede principper og
retningslinjer for administration af reglerne om fleksboliger. Grundlaget skal bidrage til en ensartet,
gennemsigtig og lovmedholdelig praksis, samtidig med at der tages hensyn til konkrete forhold i den
enkelte sag.
Administrationsgrundlaget fastlægger Fanø Kommunes praksis for administration og håndhævelse af fleksboligtilladelser i kommunen.
Administrationen sker inden for rammerne af
Såvel planlovens som boligreguleringslovens bestemmelser er ”kan”-bestemmelser, der fastlægger rammer for kommunens handlemuligheder. Bestemmelserne forpligter således ikke kommunen til særlige initiativer eller handlinger ligesom de ikke giver boligejere særlige rettigheder til at få en fleksboligtilladelse.
Administrationsgrundlaget er en intern retningslinje for kommunens sagsbehandling. Kommunen
træffer i hver enkelt sag altid afgørelse efter en konkret og individuel vurdering og inden for rammerne
af gældende lovgivning.
Fanø Kommune giver som udgangspunkt ikke fleksboligtilladelse og således heller ikke forhåndstilsagn, idet kommunen ønsker at fastholde et bredt og attraktivt udvalg af helårsboliger som incitament til øget bosætningen.
Fleksboligtilladelse gives undtagelsesvist, efter individuel vurdering og behandling af konkret ansøgning i Teknikudvalget.
En forudsætning for en nærmere vurdering af muligheden for fleksboligtilladelse hhv. forhåndstilsagn er, at der er tale om en ejendom, hvor lovgivning, kommuneplan eller eventuel lokalplan ikke indeholder bestemmelser eller rammer om boligformål.
Afslag på ansøgninger ledsages af en begrundelse med afsæt i en redegørelse for de konkrete planlægningsmæssige og bosætningsmæssige hensyn.
I undtagelsestilfælde, hvor der gives fleksboligtilladelser, sker det under følgende vilkår:
Kommunen kan i forbindelse med påtænkt køb af en helårsbeboelse give forhåndstilsagn til potentiel
køber, hvis det vurderes at der undtagelsesvist vil kunne meddeles fleksboligtilladelse jf. ovenfor.
Forhåndstilsagnet gives under følgende vilkår:
Kommunens afgørelser om flexboliger er endelige og kan ikke påklages
Telefon: 76 66 06 60
E-mail: Teknisk@fanoe.dk