Bopælspligt

Fanø Kommune håndhæver bopælspligten i de områder, hvor der efter planlovgivningen og/eller lokalplaner er fastsat krav om helårsbeboelse.

Det omfatter bl.a. helårsboliger i byerne Nordby og Sønderho, jf. de lokalplaner og øvrige plandokumenter, hvor anvendelsen er fastlagt til helårsbeboelse. 

En bolig, der er omfattet af bopælspligt/helårsanvendelsespligt, skal anvendes som helårsbolig. Det indebærer, at:

1. boligen skal tjene som helårsbolig for ejer eller lejer,
2. den person, der faktisk bebor boligen, som udgangspunkt skal være tilmeldt folkeregisteret på adressen, jf. reglerne om registrering på den adresse, hvor man regelmæssigt sover og har sine ejendele,
3. boligen skal reelt benyttes til helårsbeboelse.

Fanø Kommune anser som udgangspunkt bopælspligten for opfyldt, hvis ejer (eller lejer) opholder sig i boligen i mere end 180 dage om året, jævnt fordelt over hele året. Dette er i overensstemmelse med den praksis, der er lagt til grund i højesterets- og klagenævnspraksis om helårsbeboelse, hvor helårsbeboelse knyttes til regelmæssigt natophold og faktisk bopæl.

Normalt vil opfyldelse af bopælspligten indebære, at man er tilmeldt adressen i folkeregisteret. Der kan dog forekomme situationer, hvor en person har en stærk tilknytning til en anden adresse (f.eks. hvor ægtefælle og børn bor), men hvor vedkommende reelt opholder sig mest i en sekundær bolig i Fanø Kommune og opfylder bopælspligten dér, f.eks. som pendler.

I sådanne tilfælde kan bopælspligten efter en konkret vurdering anses for opfyldt, selv om folkeregistertilmeldingen er et andet sted, men dette ændrer ikke på pligten til korrekt folkeregisterregistrering efter folkeregisterloven.

Fanø Kommune kan efter ansøgning give samtykke til midlertidig fravigelse eller udskydelse af bopælspligten i følgende tilfælde.

Renovering (lov om boligforhold § 5, stk. 5)

Hvis en bolig vil være midlertidigt ubeboelig som følge af ombygning eller omfattende renovering, kan der efter ansøgning gives tilladelse til, at opfyldelsen af bopælspligten udskydes, jf. lov om boligforhold § 5, stk. 5.

Det er en betingelse, at:

• boligen efter en konkret vurdering må anses for ubeboelig under ombygningen (f.eks. manglende køkken/bad, væsentlige konstruktive arbejder, sundhedsfare m.v.),
• der foreligger relevant dokumentation (byggetilladelse, projektbeskrivelse, tidsplan, tilbud fra håndværkere m.v.),
• boligen i perioden ikke anvendes til ferie- og fritidsformål eller andre midlertidige ophold.

Tilladelsen gives for den periode, hvor arbejderne står på, og kan meddeles for op til 1 år ad
gangen og maksimalt for 3 år i alt. Kommunen kan stille vilkår, herunder om løbende dokumentation for arbejdets fremdrift.

Særlige forhold i øvrigt (dispensation efter planloven)

Der kan helt undtagelsesvist efter kommunens konkrete og individuelle vurdering gives samtykke til fravigelse af bopælspligten, når særlige forhold gør sig gældende.

En sådan dispensation vil typisk ske som dispensation fra lokalplanens krav om helårsbeboelse efter planlovens § 19, stk. 1, og skal være forenelig med planens principper. Der kan f.eks. være tale om:

• alvorlig sygdom eller handicap, der midlertidigt forhindrer helårsbeboelse,
• midlertidig udstationering i ind- eller udland,
• institutionsophold, plejeophold eller lignende,
• andre tungtvejende sociale eller personlige forhold.

Dispensation kan tidsbegrænses og vil som udgangspunkt være personlig og bortfalde, når grundlaget for dispensation ikke længere er til stede. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde foretage en proportionalitetsvurdering og sikre, at dispensation ikke er i strid med lokalplanens principper og planlovens regler.

Bolig sat til salg

Hvis en bolig omfattet af bopælspligt er sat til salg, kan ejeren efter en konkret vurdering
undlade at opfylde bopælspligten i salgsperioden, forudsat at:

• boligen er udbudt til en realistisk markedspris, og
• der føres sædvanlige salgsbestræbelser (f.eks. via ejendomsmægler, annoncering
  m.v.).

I salgsperioden må boligen gerne stå tom, men den må ikke anvendes til ferie- og fritidsformål eller andre midlertidige ophold. Kommunen kan kræve dokumentation for salgsbestræbelserne.

Hvis en ejer eller lejer ikke er tilmeldt folkeregisteret på en adresse, hvor der er bopælspligt, men efter egne oplysninger opfylder bopælspligten ved faktisk ophold i boligen, kan vedkommende ved henvendelse til Fanø Kommune opnå en forhåndsregistrering af boligen.

Forhåndsregistrering kan f.eks. være relevant for:

• pendlere, der arbejder på Fanø og opholder sig her i hverdagene, mens familien bor et andet sted,
• andre, der har en sekundær bolig på Fanø, som de reelt anvender som helårsbolig.

For at opnå forhåndsregistrering skal ansøger:

• skriftligt redegøre for opholdsmønsteret og forklare, hvordan bopælspligten opfyldes (ophold > 180 dage jævnt fordelt over året),
• sandsynliggøre opfyldelsen, f.eks. ved ansættelseskontrakt, transportmønster, anden relevant dokumentation,
• afgive en tro- og love-erklæring om, at boligen anvendes som helårsbolig i overensstemmelse med kommunens 180-dages-kriterium.

Kommunen kan foretage løbende opfølgning på, om bopælspligten rent faktisk opfyldes, herunder ved at anmode om supplerende oplysninger. 

Forhåndsregistrering er en intern administrativ registrering, der anvendes i kommunens kontrol med tomme boliger. Ordningen ændrer ikke på pligten til korrekt registrering i folkeregisteret og indebærer ikke i sig selv en godkendelse af folkeregistermæssige forhold.

Korttidsudlejning, når ejer selv opfylder bopælspligten

Hvis ejer opfylder bopælspligten ved selv at anvende boligen som helårsbolig (ophold i mere end 180 dage jævnt fordelt over året), kan ejer som udgangspunkt udleje hele boligen til ferie- og fritidsformål i en begrænset del af året.

Fanø Kommune lægger til grund, at:

• udlejning af den fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. uden brug af indberettende udlejningsvirksomhed højst må ske i 30 dage pr. kalenderår,
• hvis udlejningen udelukkende formidles gennem en virksomhed, der indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43, kan der ske udlejning i op til 70 dage pr. kalenderår.

Udlejning skal ske således, at helårsanvendelsen opretholdes. De dage, hvor boligen udlejes, skal ligge ud over ejerens egen helårsanvendelse. Hvis boligen er lejet, skal lejer sikre sig, at udlejning til turister m.v. er i overensstemmelse med lejekontrakten og lejelovgivningen.

Udlejning som opfyldelse af bopælspligten

Bopælspligten kan opfyldes ved, at boligen udlejes som helårsbolig til en lejer, der reelt anvender boligen som helårsbolig og er tilmeldt folkeregisteret på adressen.

Det er en betingelse, at:

• hele boligen udlejes til den lejer, der opfylder bopælspligten,
• ejer ikke samtidig råder over en del af boligen til ferie- og fritidsformål.

Hvis ejer udlejer en del af boligen til en lejer, der reelt bor der, og samtidig selv anvender resten af boligen til ferie- og fritidsformål, kan der efter omstændighederne være tale om ulovlig værelsesudlejning eller ulovlig opdeling i flere boliger efter lov om boligforhold, herunder reglerne om benyttelse af boliger og beboermaksimum. Kommunen foretager i sådanne tilfælde en konkret vurdering.

Efter omstændighederne kan det accepteres, at ejer råder over et mindre depotrum i boligen
til opbevaring af egne effekter, uden at dette anses for at være i strid med bopælspligten.

Borgere kan henvende sig til Fanø Kommune, hvis de har oplysninger om mulig manglende
overholdelse af bopælspligten.

For at kommunen kan følge op på en henvendelse, bør følgende som udgangspunkt oplyses:

• adressen på den pågældende bolig,
• en kort begrundelse for mistanken (f.eks. at boligen står tom, kun anvendes til ferie- og fritidsformål, eller at ejer/lejer efter det oplyste opholder sig mindre end 180 dage jævnt fordelt over året i boligen).

Kommunen har notatpligt og vil som udgangspunkt notere henvenderens navn og journalisere henvendelsen på en sag. Ejer af den bolig, sagen vedrører, kan efter offentlighedsloven og forvaltningsloven som udgangspunkt få aktindsigt i, hvem der har henvendt sig, medmindre der foreligger særlige grunde til at undtage oplysningerne.

Hvis en borger ønsker at være anonym, kan vedkommende sende et fysisk brev uden afsender. Kommunen vil i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om henvendelsen giver tilstrækkeligt grundlag for at indlede en sag.