Gå til hovedindhold

Telte og transportable konstruktioner

Større telte og andre konstruktioner som opstilles midlertidigt, skal godkendes inden de opstilles og tages i brug.

Indhold

    Godkendelsen kan i forhold til byggeloven enten være i form af et certifikat eller en byggetilladelse.

    Hvis telte eller konstruktioner ønsket opstillet mere end 6 uger på samme sted, betragtes opstillingen som permanent, hvilket altid kræver byggetilladelse. 

    Både ejeren og brugeren af transportable konstruktioner har et juridisk ansvar i forbindelse med opstilling og brug af konstruktionerne.

    Kontakt os hvis I har spørgsmål. 

    Telte og andre konstruktioner der ikke kræver byggetilladelse
    Du kan frit opstille mindre telte og konstruktioner, som ikke er omfattet af byggeloven – for eksempel campingtelte, friluftstelte, parasoller og lignende. 

    Hvornår kræves der byggetilladelse?

    Det afgørende er teltets størrelse og hvordan det skal bruges.

    Større telte og transportable konstruktioner, som er omfattet af byggeloven – for eksempel scener til festivaler, mobile scener, tribuner og festtelte – skal følge reglerne i Bygningsreglementet 2018 (BR18) § 6A, stk. 1 og 2.

    Andre telte og konstruktioner omfattet af byggeloven

    • Telte med mere end én etage
    • Telte til privat brug, hvor der samles mere end 150 personer
    • Telte, der ikke er til privat brug, med et samlet areal på over 50 m²

    Hvis teltet eller konstruktionen står på samme sted i mere end 6 uger, skal du altid søge byggetilladelse, også selvom det er certificeret.

    Ved telte og transportable konstruktioner, som ikke må opstilles uden en byggetilladelse, er der mulighed for at anskaffe en certificering af pågældende telt eller konstruktion fra en akkrediteret virksomhed. I den periode hvor certificeringen er gyldig, kan det pågældende telt eller konstruktion opstilles uden en byggetilladelse, dog ikke samme sted 6 uger i træk.

    I dette øjeblik er det kun Teknologisk institut, www.teknologisk.dk , der er akkrediteret til at lave disse certificeringer. Det vil være muligt, at følge med i hvilke andre virksomheder der fremover opnår akkreditering til at certificere telte og transportable konstruktioner på Den Danske Akkrediteringsfond, www.danak.dk.

    Opstilling af både certificerede og ikke-certificerede telte, der anvendes af flere end 150 personer kræver tilladelse fra beredskabet, Sydvestjysk Brandvæsen. 

    Pr. 1. maj 2015 opkræves der gebyr for byggetilladelse pr. forbrugt sagsbehandlingstime efter byggeloven. Se gældende takster.

    Vejledning om konstruktioner - Bygningsreglementet
    Ansøgning til telte og transportable konstruktioner

    Kontakt

    Teknisk forvaltning