Gå til hovedindhold

Vangled 32 - alt under ét tag

Vi arbejder på at samle flere kommunale funktioner under ét tag på den tidligere søfartsskole.

Indhold

    Bygningen på Vangled 32 har i mange år været ejet af kommunen og har haft forskellige funktioner, men er ikke blevet vedligeholdt gennem årene. I dag anvendes den primært til beredskabet, den kommunale helhedspleje og sygepleje, mens andre dele fortsat udlejes til kulturelle og erhvervsmæssige formål.

    For at undgå overkapacitet og skabe bedre rammer for både borgere og medarbejdere, vil vi samle sundhedsindsats, helhedspleje, beredskab og forvaltning på Vangled 32.

    Hvorfor Vangled 32?

    En ingeniørrapport peger på klare fordele ved at renovere og udnytte den eksisterende bygningsmasse:

    • Økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt
    • Store, fleksible rum, der kan indrettes til flere funktioner
    • Mulighed for dobbeltudnyttelse af kvadratmeter og derfor en mere effektiv drift. 

    Adgangsforholdene er screenet, og det vurderes at vejen Vangled både kan trafikdæmpes ift. biler og/eller gøres bredere, hvis behovet opstår.

    Hvad betyder det for rådhuset?

    Rådhuset på Skolevej 5 ønskes solgt, da det er utidssvarende og omkostningstungt at vedligeholde. En renovering af rådhuset vurderes at koste omtrent det samme som en renovering af bygningen på Vangled 32. Skolevej 5 forventes at kunne sælges til erhverv eller boliger.

    Lejemålet på Vestervejen 1, hvor Sundhedshuset i dag findes, afvikles over tid, idet lejeaftalen med PKA er dyr og ikke har kunnet forhandles. Vi vedstår vores forpligtelser over for lejeaftalen med Sundhedshuset.

    Perspektivet

    Ved at samle flere kommunale funktioner på Vangled 32, kan vi nøjes med nødvendig vedligeholdelse af én bygning frem for to bygninger.

    Planen handler ikke kun om bygninger – den handler om at skabe moderne, samlede rammer for sundhed, administration og beredskab, der kan understøtte Fanø Kommunes behov i mange år frem.