Gå til hovedindhold

Klimatilpasningsindsats i sommerhusområderne

Sådan arbejder vi for at understøtte klimatilpasning i sommerhusområderne på Fanø.

Indhold

    Fanø oplever – ligesom resten af landet – mere ekstremt vejr, kraftigere regnskyl og stigende hav- og grundvand. Derfor arbejder Fanø Kommune målrettet med klimatilpasning af øens sommerhusområder i samarbejde med øens grundejerforeninger.

    Fanø Kommune samarbejder med flere grundejerforeninger om klimatilpasning – både i Fanø Vesterhavsbad, Rindby Strand, Sønderho Sommerhusområde og Bjerges Leje.

    Fanø Kommune har valgt at 

    • hjælpe projekterne i gang
    • indgå i dialog om teknik, myndighedskrav og løsninger
    • støtte økonomisk i den indledende screeningsfase
    • deltage i koordinering og planlægning

    Målet er at sikre, at projekterne er realistiske og bidrager til at gøre områderne mere robuste overfor skybrud og højt grundvand.

    Fanøs natur er præget af klitter, heder og kystlandskaber og er i høj grad beskyttet som både Natura 2000, §3 natur, Strandbeskyttelse og klitfredning.

    Øen rummer et rigt dyre- og planteliv, herunder flere Bilag IV arter, disse arter er vurderet særligt truet og sårbare, de er både individbeskyttede og levestedsbeskyttede. Dette understreger at Fanø er et vigtigt og sårbart naturområde.  

     

    Disse forskellige naturbeskyttelser og sætter klare begrænsning for, hvilket tekniske løsninger der kan implementeres i området, da enhver tilstandsændring er uforenelig med beskyttelsesbestemmelserne.

    I Fanø Kommunes Fællesregulativ for offentlige vandløb fremgår det, at der er ca. 27 km offentlige vandløb på Fanø. Der er en del vandløb på Fanø, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, det gælder alle de offentlige vandløb men også en lang række private vandløb.

    Offentlige vandløb og § 3 vandløb fremgår af nedenstående kort.

    Offentlige vandløb på Fanø er vist med blå streger og vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 er vist med turkis stiplet streg.

    Fanø oplever generelt få skader fra vand på terræn under sommerens skybrud, men i stedet opleves der flere steder udfordringerne ifm. længerevarende nedbør i vinterperioden.

    Sammen med øens lave terræn, niveauet for det terrænnære grundvand og begrænsninger for afvandingen i vandløb inkl. rørlagte strækninger og underføringer, kan længerevarende nedbør medføre vand på terræn og oversvømmelser.

    Klimaforandringer forstærker disse forhold og øger behovet for en samlet og forbedret regnvandshåndtering. 

    Figur: Nedbørsdata fra Esbjerg 1979-2025. Sum af nedbør per år [mm] (blå) og per vinter fra oktober til marts [mm], vist ved det første årstal i vinteren (orange)

    Specielt i vinteren 2023/2024 fald der usædvanligt store mængder nedbør på jordoverfladen 

    Grundvandet på Fanø er mange steder terrænnært og kan være med til at give oversvømmelser især i lavtliggende områder. Når grundvandet står højt, kan jorden ikke optage ret meget nedbør. Vandet vil derfor samle sig på overfladen og enten overfladisk strømme til grøfter og vandløb, eller langsomt trænger ned i jorden i takt med at det terrænnære grundvand udlignes med niveauet i vandløbene.

    Figur: Afstand til grundvandet i hvv. middelsituation (venstre) og 10% fraktil (højest grundvandsspejl, højre). Mørkeblå farve er under 0,5 m; lysere blå 0,5 til 1 m. Gule farver er større end 3 m. 

    Strategien for regnvand på Fanø bygger på at  udnytte de eksisterende systemer af dræn, grøfter og vandløb samt sikre at de er driftet og vedligehold  vandet kan strømme uhindret. I andre områder vil der være behov for at supplere afvandingen med nye grøfter eller dræn, for at sikre mod skader  sommerhusene og reducere gener fra stående vand på veje. 

    Klimatilpasning i Rindby sommerhusområde
    Klimatilpasning i Sønderho sommerhusområde

    Ansvaret for klimatilpasning er delt:

    Kommunen har ansvar for egne arealer og for, at veje, kloakker og øvrige offentlige anlæg kan håndtere en 5‑års regnhændelse uden oversvømmelser eller driftsproblemer.

    Grundejerne har ansvar for at klimatilpasse på deres egen grund, f.eks. sørge for nedsivning, håndtering af tagvand og vedligeholdelse af dræn og afløb.

    Grundejerne og grundejerforeningerne har et fælles ansvar for de private fællesveje. 

    For at styrke indsatsen afsætter Fanø Kommune hvert år midler til klimatilpasningsprojekter, der skal skabe tryghed for borgere og sommerhusejere.

    Som grundejer kan du selv forebygge oversvømmelser ved at:

    • holde tagrender, brønde og riste fri for blade og skidt
    • sikre god nedsivning på egen grund
    • orientere dig om anbefalinger på Beredskabsstyrelsens hjemmeside

    Små indsatser kan gøre en stor forskel – især når jorden er vandmættet eller ved skybrud.

    Teknisk forvaltning får mange henvendelser om vand på veje, i grøfter og i vandløb. Det er helt normalt, at der står vand i kortere perioder.

    Du skal kun henvende dig ved unormale oversvømmelser, som f.eks.:

    • langvarige oversvømmelser
    • vand på vejarealer i flere dage
    • vand, der trænger ind i boliger eller bygninger

    Det giver kommunen mulighed for at prioritere ressourcerne der, hvor behovet er størst.