Grøn Trepart

Fanø Kommunes rolle i Grøn Trepart

Grøn Trepart er en national aftale, der sætter en ny retning for, hvordan vi bruger arealer i Danmark. Aftalen er en af de største grønne aftaler i nyere tid og har til formål at finde langsigtede løsninger på landbrugets klima- og naturudfordringer.

Hvad handler Grøn Trepart om?

Aftalen indeholder bl.a. følgende hovedelementer:

• Mindst 400.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til natur, skov og vådområder.
• Der skal plantes 250.000 hektar ny skov, heraf 100.000 hektar urørt skov.
• Danmark skal nå 20 % beskyttet natur i 2030 og etablere syv nye naturnationalparker.
• Der indføres verdens første klimaafgift på landbruget.

Kommunernes opgave

Alle kommuner skal senest 1. januar 2026 vedtage en omlægningsplan, som:

• Baseres på frivillige aftaler med lodsejere
• Kan omfatte lavbundsudtagning, vådområder, skovrejsning og andre arealbaserede indsatser
• Er dynamisk og tilpasses løbende frem mod 2027

Fanø Kommunes særlige forhold

Fanø adskiller sig fra mange andre kommuner:

• Jordbunden er sandet og næringsfattig – ikke egnet til intensivt landbrug.
• Størstedelen af landbrugsarealerne er naturarealer med græssende kreaturer, som bidrager til biodiversitet.
• Mange arealer er allerede beskyttet (Natura 2000, §3-natur, fredninger).
• Fanø har Danmarks højeste naturkapitalindeks (NKI) med en score på 87 (landsgennemsnit: 25).
• Skovrejsning er ikke ønskelig i lysåbne naturområder, da det kan skade biodiversiteten.

Kortlægning og potentiale

Fanø Kommune har fået foretaget en screening af mulige arealer til omlægning. Konklusionen er, at potentialet er begrænset, men der kan være muligheder for udtagning af lavbundsjorder – dog med hensyn til fx spredning af uønskede arter som spartina-græs.

Videre proces

• Lodsejermøder og dialog om frivillige aftaler.
• En omlægningsplan, som vil tage højde for Fanøs unikke natur, kulturmiljø og økonomiske realiteter.
• Indsatser som skaber lokal værdi og naturforbedringer, uden at gå på kompromis med øens særpræg.