Stormflod og oversvømmelse
Kraftig regn, blæst og forhøjet vandstand kan i perioder betyde oversvømmelse på Fanø – især ved Nordby.
Beskyt din ejendom ved kraftig regn og høj vandstand
Der er flere ting, du kan gøre for at beskytte din ejendom ved oversvømmelse:
- Tjek dit hus og luk eller afdæk udsatte åbninger.
- Skab en midlertidig barriere med sandsække.
- Flyt værdigenstande i sikkerhed, fx op i plastbokse eller væk fra kælder og gulvniveau.
- Kontakt dit forsikringsselskab, hvis der er risiko for, at vand trænger ind. De kan vejlede om skadeservice.
Sandsække ved større hændelser
Ved storm, stormflod eller alvorlige oversvømmelser åbner Fanø Kommune og Sydvestjysk Brandvæsen et sandsækkedepot på Vangled 32 (gårdspladsen).
Her kan borgere hente sandsække til akut sikring af bygninger.
Vi opfordrer til, at man kun tager det antal, der er nødvendigt for at sikre egen bolig.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål om oversvømmelse og forebyggelse, kan du kontakte:
Sydvestjysk Brandvæsen 📞 76 16 50 00
Ved hastende henvendelser: 114
Ved akut fare: 112