Gå til hovedindhold

Giv os et tip

Hjælp os med at holde Fanø pæn og funktionel ved at sende os et tip.

Indhold

    Vi arbejder hver dag for at holde Fanø sikker, pæn og velfungerende. Men selv om vi kommer vidt omkring, ser vi ikke altid alle skader og fejl med det samme. Derfor sætter vi stor pris på din hjælp.

    Send os et tip, hvis du opdager noget, der kræver opmærksomhed, for eksempel et skævt skilt, en løs fortovsflise, et hul i vejen eller et væltet træ.

    Din henvendelse bliver sendt til den relevante medarbejder, som vurderer sagen:

    • Akutte problemer bliver håndteret hurtigst muligt.
    • Ikke-akutte problemer indgår i planlægningen af den løbende drift og vedligeholdelse.

    Tak for hjælpen. Med din indsats kan vi sammen gøre Fanø til et endnu bedre sted at bo, besøge og færdes.

    Download appen 'Skyhost Borger Tip' i App Store eller Google Play.

    Første gang du bruger 'Skyhost Borger Tip'-appen, skal du udfylde med dine informationer, så vi får mulighed for at kontakte dig. Du skal indtaste navn, e-mail og telefonnummer. 

    Sådan anvender du appen

    • Indtast din kommentar om hændelsen
    • Tag gerne et billede - der er også mulighed for at tegne på billedet
    • Vælg kategori f.eks. "Affald i naturen"
    • Tryk på 'Send tip'

    Nederst i appen kan du oprette et tip mere, se hvilke tip du allerede har sendt samt se alle de tip Fanø Kommune har modtaget.

    Når du har sendt et tip, får du besked om, at vi har modtaget dit tip og hvordan det er behandlet. 

    Sådan indberetter du via PC

    • Klik på ind på Borger Tips hjemmeside
    • Vælg den kategori, der passer bedst til problemet
    • Tjek om det du har opdaget allerede er indberettet - klik på knappen 'Se igangværende'
    • Hvis der ikke er foretaget en indberetning, udfylder du felterne og klikker 'Videre'
    • Udfyld alle felterne på siden - afslut ved at klikke på 'Gem'

    Skal du lave en rotteanmeldelse eller en beretning om fejl på gadebelysning skal du bruge nedenstående indberetningsskemaer. 

    Rotteanmeldelse - indberetning
    Gadebelysning - indberetning af fejl