Kontakt
Teknisk forvaltning
Telefon: 76 66 06 60
E-mail: teknisk@fanoe.dk
Har du en god nabo? Så kan I gå sammen om affaldsbeholderne og dele udgiften.
Sådan fungerer deleordningen
Deleordningen gælder både restaffalds- og madaffaldsbeholder. Det er ikke muligt kun at dele én type beholder.
Beholderne placeres ved den adresse, der står som anmelder.
Boligbidraget er obligatorisk for alle og kan ikke deles. Det er kun tømningsbidraget, som afhænger af beholderstørrelsen, der kan deles.
Affaldsgebyr
Din pris er delt i et fast boligbidrag, genbrugspladsgebyr og et variabelt tømningsbidrag. Boligbidraget dækker blandt andet madaffaldsordningen og adgang til miljøstationerne. Det variable tømningsbidrag afhænger af størrelsen på din valgte restaffaldsbeholder og dækker alle tømme- og bortskaffelsesudgifter.
Du kan se alle taksterne i vores takstfolder.
Tømningsbidraget opkræves hos anmelderen, som selv fordeler udgiften med dem, de deler beholder med.
I vælger hvordan I fordeler beløbet indbyrdes og det er derfor uvedkommende for Fanø Kommune.
Du kan ændre ordningen uden gebyr inden for to måneder efter indflytning eller overtagelse.
Der opkræves gebyr, hvis du ønsker at ændre størrelsen på en restaffaldsbeholder.
Kommunen administrerer selve affaldsordningen, men kan ikke involvere sig i aftaler mellem naboer. Vi kan derfor ikke sende breve på vegne af andre borgere.
Hvis I ønsker at ophæve deleordningen, skal alle tilmeldte adresser give skriftlig besked til kommunen i fællesskab.
Telefon: 76 66 06 60
E-mail: teknisk@fanoe.dk