Gå til hovedindhold

Det meste paraffin er fjernet – du kan hjælpe med det sidste

Strandområdet, hvor der stadig er behov for et vågent øje og en indsats, forløber ca. fra Pælebjerg-stien til strandnedkørslen ved Sønderho.

27. apr. 2026

© Emma Lorenzen

Indhold

    Forureningen opstår, fordi tankskibe renser deres olietanke med paraffin.

    I første omgang er størsteparten af den paraffin, der skyllede op på stranden i påsken, fjernet maskinelt. Efterfølgende er der gode frivillige kræfter, med Ren Strand Fanø som koordinator, som løbende søger at fjerne resterne, bl.a. i forbindelse med Ren Ø Dagen den 26. april.

    Men der er stadig paraffin-forekomster på steder, hvor det kun kan fjernes med håndkraft. F.eks. i bevoksning på stranden. Ren Strand Fanø organiserer stadig fælles indsatser, så hold øje med deres hjemmeside, hvor der løbende vil blive lagt invitationer til deltagelse op.

    Du kan også bare på en almindelig gåtur på stranden med hunden, familien eller alene samle paraffinstykker ind. Det gør du på samme måde som med andet ”havfald” ved at tage en pose i de dispensere, som Ren Strand Fanø har opsat på stranden, og så lægge posen med paraffin i de opstillede affaldsbure bagefter. Du behøver ikke kunne fylde en hel pose – selv lidt hjælper. 

    Paraffinen er ikke direkte farlig, men det er en god ide at vaske hænder bagefter.