Stor udvidelse af skovlegepladsen i Temposkoven
Torsdag den 10. september blev den opdaterede legeplads indviet i Nordby.

Bag legepladsen står Skovlegepladsens Støtteforening, og de havde inviteret sponsorer, borgere og repræsentanter fra Fanø Kommune til en festliggørelse af dagen, hvor skovlegepladsen kunne tages i brug.
Området er ejet af kommunen, som har hjulpet med klargøringen af skovarealet med træfældning og flis til faldunderlag. Alle legepladsredskaber var finansieret og opsat af støtteforeningen, som har indsamlet tilskud fra flere fonde.

Om formiddagen blev legepladsen indviet med besøg fra målgruppen - børnehavebørn fra Fanø Kommunes institutioner - og om eftermiddagen var det de voksnes tur til at se den nye legeplads.