Kontakt
Databeskyttelsesrådgiver (DPO)
E-mail: dpo@fanoe.dk
Fanø Kommune passer på dine personlige oplysninger.
Den 25. maj 2018 trådte EU's persondataforordning i kraft.
Fanø Kommune tager databeskyttelse alvorligt. Læs mere om, hvilke pligter, vi har som kommune, og hvilke rettigheder, du har som borger.
Loven giver dig som borger retten til selv at bestemme, hvordan dine oplysninger bliver brugt, og hvem, der må få adgang til dem.
Data er alt fra navn og adresse til cpr-nummer, etnicitet og helbredsmæssige oplysninger. Som borger skal du vide, hvordan dine oplysninger bliver indhentet, anvendt og opbevaret af os som kommune.
Du skal også have adgang til at kontakte en databeskyttelsesrådgiver.
Se Datatilsynets hjemmeside for mere generel orientering om datapolitik.
I forbindelse med behandlingen af din sag, vil det i mange tilfælde være nødvendigt at indhente oplysninger om dig.
Ved disse behandlinger bestræber vi os på ikke at indhente flere oplysninger end de, der er nødvendige for at kunne behandle din sag.
Nogle informationer kan vi selv hente fra andre offentlige myndigheder eller fælles registre, fordi vi har hjemmel i lovgivningen til det. Det kan fx være indkomstoplysninger, SKAT, BBR mv. Andre informationer beder vi dig om at oplyse, når du eksempelvis ansøger om en ydelse eller service.
Du har altid ret til at få at vide, hvorfra vi indhenter oplysninger om dig i forbindelse med behandling af din sag i kommunen. Det enkelte fagområde skal oplyse dig om det i forbindelse med sagsbehandlingen.
Når vi indhenter personoplysninger om dig og gemmer dem i forbindelse med vores arbejde, er der forskellige retningslinjer for, hvor længe vi gemmer dine oplysninger. Det varierer alt efter hvilken sag, det drejer sig om.
Inden for visse fagområder skal vi aflevere dine sager og informationer til Rigsarkivet, inden vi må slette dem. Det reguleres af arkivloven.
Du kan få præcise oplysninger om, hvor længe vi gemmer dine oplysninger, ved at kontakte de enkelte fagområder i kommunen.
Som udgangspunkt anvender vi den sikre fælles offentlige login-løsning NemLogin, hvor du bruger dit NemID som nøgle til at logge dig ind på selvbetjeningsløsninger og blanketter.
Du kan dog også støde på formularer eller selvbetjeningsløsninger, som ikke kræver så høj sikkerhed.
Det er forskelligt, hvilke oplysninger, vi skal bruge for at behandle lige netop din sag. Dog er vores håndtering af oplysningerne den samme:
Derudover behandler vi generelt personoplysninger i henhold til EU persondataforordningen, offentlighedsloven, forvaltningsloven og arkiveringsloven.
Fanø Kommune har en oplysningspligt over for borgerne.
Så snart vi begynder at indsamle oplysninger om dig, har vi en pligt til at:
Efter persondataforordningens artikel 37 skal kommunen udpege eller ansætte en databeskyttelsesrådgiver (DPO).
Databeskyttelsesrådgiveren er i sin funktion en uvildig instans, der rådgiver fagområderne om lovlig, god og sikker håndtering af persondata.
Databeskyttelsesrådgiveren (DPO) kontaktes her: dpo@fanoe.dk
Hvis du som borger er fritaget fra digital post, er du velkommen til at sende et brev til vores databeskyttelsesrådgiver:
Fanø Kommune
Skolevej 5
6720 Fanø
Att.: Databeskyttelsesrådgiver
E-mail: dpo@fanoe.dk