Parkering
Gør besøget nemt og hyggeligt - parker i udkanten af bymidten.
Parkering i bymidterne
Centrum i både Nordby og Sønderho har smalle gader og skarpe sving, som kan være lidt udfordrende at køre i – især hvis man ikke kender området. Om sommeren er der desuden mange fodgængere og cyklister, så trafikken kan føles tæt.
For at gøre turen mere behagelig anbefaler vi, at parkere i udkanten og gå det sidste stykke ind til bymidten. Afstandene er korte, og på gåturen får du mulighed for at opleve den smukke bygningskultur på en helt særlig måde.
Nordby:
Inden for 3 minutters gang fra Hovedgaden – Nordbys centrale butiksgade – finder du over 200 parkeringspladser. Se kortet nedenfor.
Sønderho:
Her anbefaler vi parkering ved kirken eller redningsstationen, hvor der er gode parkeringsmuligheder. Herfra er der under 100 meter til centrum.
Luftfoto med oversigt over større parkeringspladser i det centrale Nordby.