Gå til hovedindhold

Rutebil

Rutebilen kører alle dage i dagtimerne. Find køreplan, info om billetpriser, periodekort mm. her.

Indhold

    Køreplan, sommer 2026

    Afgange reserveret til skolebørn er markeret med blåt i køreplanen – dog ikke i skolens sommerferie.

    På hverdage betjener rutebilen Nordby og Sønderho. I weekender og på helligdage kører den også til Fanø Bad og Sønderho Strand. I skolernes sommerferie betjener rutebilen Nordby, Sønderho, Fanø Bad og Sønderho Strand alle dage.

    • Voksne: 30 kr. for en kontantbillet
    • Unge over 16 år: 30 kr. for en kontantbillet
    • Unge over 16 år m/ungdomskort: Gratis
    • Børn under 16 år: Gratis
    • Personer med handikap inkl. evt. kørestol o.lign.: Gratis

    Du kan betale med MobilePay på 93678 eller med kontanter til chaufføren. 

    Barnevogne, cykler, hunde mv. kan medbringes gratis. Der er dog ikke plads til store cykler som ladcykler eller speed pedelecs.

    Bemærk, der er ingen garanti for, at der er plads til cykel eller barnevogn – det er altid op til chaufførens vurdering. 

    Periodekort kan være måneds- eller årskort.

    Kortet er personligt og kan derfor ikke bruges af andre. Kortet skal fremvises ved indstigning i bussen.

    Pris

    • Månedskort: 400 kr.
    • Årskort 4.000 kr.  

    Bestilling

    Du kan bestille periodekort ved at sende en mail til borger@fanoe.dk. I mailen skal du oplyse følgende:

    • For- og efternavn 
    • Startdato for periodekort
    • Om du ønsker fysisk eller digitalt periodekort
    • Vedhæft pasfoto
    • Vedhæft screenshot af MobilePay-kvittering

    Betaling sker til MobilePay nr. 93678. Skriv navn i kommentarfeltet. Har du ikke mulighed for at betale via MobilePay, skrives dette ved bestilling. Du kan så betale for kortet i Borgerservice på rådhuset, med betalingskort eller aftalte penge.

    Du får besked via mail, når du kan afhente dit fysiske periodekort i Borgerservice. Digitale periodekort fremsendes via mail.

    Opsigelse og refusion 

    Anmodning om refusion af årskort kan ske ved henvendelse til borger@fanoe.dk. Opsigelsesfristen gælder løbende måned + 1 måned. Det vil sige, at opsiger du eksempelvis årskortet den 23. marts, træder opsigelsen i kraft den 1. maj. Resterende beløb bliver udbetalt til din NemKonto.

    Månedskort kan ikke opsiges eller refunderes.

    Ved forhøjet vandstand ved færgen kører bussen fra Sundhedshuset, Vestervejen 1.

    Afgang er 5 minutter efter planlagt afgang ved færgen.

    Kort med rute fra færgen til Sundhedshuset, Vestervejen 1

    Bussen har lift, så kørestole kan medbringes. Giv venligst chaufføren besked på forhånd på tlf. 29 68 82 00, hvis du har kørestol med.

    Fanø Kommune kan desværre ikke tilbyde ekstra kørsel til lejrskoleophold, fødselsdage eller lignende. Vi henviser i stedet til Fanø Taxa på 88 44 33 99.

    Kontakt