Gå til hovedindhold

Movember: Sæt fokus på mænds sundhed

I Sundhedshuset tilbyder vi en gratis livsstilssamtale til mænd som gerne vil leve sundere eller ændre vaner.

5. nov. 2026

Indhold

    I november markerer vi Movember, den internationale kampagne, der sætter fokus på mænds sundhed.

    Du behøver ikke klare det alene

    Mange mænd går alene med bekymringer, stress eller personlige udfordringer. Undersøgelser viser, at 28 % af mænd sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med.

    Hvis du har noget på hjerte, så tal med en ven, et familiemedlem eller en kollega. Og hvis du mærker, at en mand i din omgangskreds ikke trives, så spørg ind. En samtale kan gøre en stor forskel.

    Gratis livsstilssamtale i Sundhedshuset

    Vil du gerne leve sundere eller ændre vaner?

    Sundhedshuset tilbyder en gratis livsstilssamtale, hvor vi tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig. Samtalen kan handle om motion, kost, søvn, trivsel eller andre områder af din hverdag.

    Ansøg om samtale her.

    Kend din krop

    Prostatakræft og testikelkræft kan ramme mænd i alle aldre.

    Vær særligt opmærksom på:

    • Knuder eller forandringer i testiklerne

    • Problemer med vandladning

    • Blod i urin eller sæd

    • Vedvarende smerter eller ubehag

    Jo tidligere sygdom opdages, desto bedre er mulighederne for behandling. Tal med din læge, hvis noget føles anderledes end normalt.

    Du behøver ikke at gro et overskæg for at deltage i Movember

    Tag en snak med en ven. Ring til én, du ikke har talt med længe. Spørg en kollega, hvordan det egentlig går.

    En lille snak kan betyde mere, end du tror.