Onsdag den 5. maj kl. 12.00-12.15 finder Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsens årlige test af landets varslingssirener sted. Også over Fanø kommer sirenerne til at lyde.  

Myndighederne bruger varslingssirenerne til at advare om større ulykker eller katastrofer lokalt, regionalt eller nationalt. Derfor er det vigtigt at teste sirenerne jævnligt for både at identificere fejl og minde folk om, hvad de skal gøre ved en reel varsling. 

Når sirenevarsling ikke er en test

Ved onsdagens test er der ikke fare på færde, når sirenerne lyder - men hvis du hører varslingssirenerne på andre tidspunkter, er det dog vigtigt at tage det alvorligt og gå inden døre. Når du er i sikkerhed, kan du søge information om hændelsen hos DR eller TV 2. Sirenerne afvarsler igen, når faren er ovre.

Husk at du skal ikke ringe 1-1-2, når du hører sirener hverken den 5. maj eller på andre dage – kun hvis du er i akut fare eller har brug fra hjælp fra politi, brandvæsen eller ambulance.