Onsdag d. 30. december blev 31 beboere og 16 medarbejdere på Fanø Plejecenter vaccineret for corona første gang.

Lægehuset Fanø forestod vaccinationen og det forløb rigtig fint. Beboere og medarbejdere vaccineres anden gang i løbet af uge 3.

Onsdag d. 13. januar blev 31 borgere over 65 år, der modtager personlig pleje og praktisk bistand vaccineret i Sundhedshuset, Vestervejen 1.

Denne gang var det et vaccinationsteam fra Region Syddanmark, som løste opgaven i samarbejde med sundhedsmedarbejdere fra Fanø Kommune.

Også disse vaccinationer forløb rigtig fint, selvom der fra starten opstod lidt ventetid for de borgere, der var mødt op for at blive vaccineret.

Denne særligt udvalgte gruppe af borgere vil blive vaccineret igen om ca. tre uger.

Billeder fra vaccinationsdagene på Fanø Plejecenter og Sundhedshuset:

Alle andre borgere vil blive tilbudt vaccination på vaccinationscentret på Randersvej i Esbjerg og indkaldes via e-boks.

Indkaldelse sker jf. Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender.