OPDATERING - yderligere testdage

For at en bredere målgruppe kan gøre brug af test på Fanø, er Fanø Kommune blevet tildelt 2 yderligere testdage. De nuværende testdage er således suppleret med mulighed for test mandag fra kl. 14-19 og lørsdag fra kl. 9-14.

Tilbuddet er uden tidsbestilling.

Husk at medbringe sygesikringsbevis og mundbind.

Ikke danske statsborgere skal som ID medbringe pas og opgive mobilnummer mhp at modtage testsvar. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hvis du går på arbejde, skal du lade dig teste mindst en gang om ugen. Særligt hvis du er i kontakt med mange mennesker. Også selv om du ikke har symptomer eller i øvrigt har grund til at mistænke, at du skulle være smittet.

PCR-test

Hver torsdag fra kl. 09.00-17.00

Tilbuddet gælder for alle borgere fra fem år og opefter.

PCR-testen tages ved podning i halsen.
Svaret på testen får du indenfor 48 timer på Sundhed.dk eller i MinSundhed-appen

Kvik-test

Hver mandag fra kl. 14.00-19.00 (første gang 1. marts)

Hver tirsdag fra kl. 08.00-13.00

Hver fredag fra kl. 11.00-16.00

Hver lørdag fra kl. 09.00-14.00 (første gang 6. marts)
 

Tilbuddet gælder for alle borgere fra 12 år og op. Børn under 15 år skal være i følge med en forældre eller værge.

Kvik-test foregår ved næsepodning. Svar modtages indenfor 15 minutter.

Teststed

Fanø Skole. Indgang til højre for hovedindgangen – følg skiltene.

Hovedindgangen til Fanø Skole kan ikke benyttes.

Når man møder frem til test – skal man overholde følgende retningslinjer:

  • Du skal have ingen eller kun lette symptomer på COVID-19
  • Du skal anvende mundbind, når du kommer og stiller dig ind i køen
  • Du skal minimum holde to meters afstand til andre i køen
  • Ved kø kan du risikere at skulle vente udenfor
  • Følg skiltningen og anvisningerne ved hovedindgangen
  • Stil ikke generelle spørgsmål om COVID-19 til testpersonalet – da vi skal sikre os, at der et godt flow når der er kø til test.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er mulighed for at benytte toiletterne på Fanø skole.

Testcenter Esbjerg

Der er fortsat mulighed for at bestille tid til test i Testcenter Esbjerg på Randersvej. Det sker på coronaprover.dk.

Det er ligeledes Testcenter Esbjerg, der skal benyttes, hvis man har symptomer.